Første mens.. men aldrig mere?!
Første mens.. men aldrig mere?!
Der er sket det at jeg har fået min aller første mens.. Det var i Januar, For 3 måneder siden.
vi er nu i april, og jeg har aldrig fået min mes efter den dag i januar.. synes selv det er lidt sært.. er det normalt?
Kære du
Mange tak for dit spørgsmål.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er mærkeligt, men ja det er faktisk normalt. De første menstruationer kan være meget uregelmæssige og der kan gå flere måneder imellem, da kroppen først lige skal finde ud af, hvad ægløsning og menstruation er for noget. Samtidigt kan blødningsmængden og smerterne svinge betydeligt, så umiddelbart ser jeg ingen grund til bekymring. Her kan du læse lidt mere.
Hvis du går rundt med ondt i maven, hvis du slet ikke har udvikling af bryster og kønsbehåring eller der er risiko for, at du kan være gravid, vil jeg anbefale, at du går til lægen. Derudover kan det være rart at have en voksen fortrolig at dele tankerne med. Det kan være en forældre eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved.
Jeg håber, at du kan bruge svaret og evt. har tid til at læse i det vedhæftede link, der tror jeg du kan finde svar, hvis der dukker flere spørgsmål op.
De bedste hilsner
Eva