Jeg vil så gerne være producer/rapper

brevkassespørgsmål

Jeg vil så gerne være producer/rapper

brevkassespørgsmål af
W
14 år
Oprettet 7 år 4 uger siden

hej i vil nok synes det her er et dumt spørgsmål men jeg springer ud i det jeg vil rigtig gerne være producer eller rapper men er bange for at blive gjort til grin, jeg har nogle venner som rapper og de siger at jeg skal lægge det jeg har lavet ud, men tør ikke fordi jeg er bange for at blive mobbet med det
hvad skal jeg gøre?
hilsen W

Svar: 

Hej med dig

Jeg synes det er totalt fedt at du har en drøm om at blive rapper og producer. 

Jeg kan godt forstå din bekymring om at blive gjort til grin, men det synes jeg på ingen måder skal stoppe dig. 
Hvis jeg skal være helt ærlig så er der sikkert nogle der vil synes det du laver er mærkeligt, dårligt eller noget helt andet. Men sådan tror jeg altid det vil være. Selv de største rappere og producere, som har millioner af fans og followers, har også man haters og folk der synes de er dårlige. Det lyder som om du allerede kender en del som er ret vilde med det du laver, så selvfølgelig vil der også være masser der kan lide det du laver. 

Det afgørende er at du har det godt med det du laver og at det at lave musik gør dig glad. Mon ikke dem der har opfordret til at lægge det ud, synes det er vildt fedt, og det er derfor de synes du skal lægge det ud? Det tænker jeg da. 
En af fordelene ved at lægge det ud er at du kan høre andres mening om det. Og ja...selvfølgelig kan der komme kritik, men der kan garanteret også kommer positiv kritik, som du kan bruge til at udvikle dit talent og din musik. 

Hvis du er meget usikker kan du måske overveje at lave en anonym youtubekanal og starte med at udgive noget af musikken helt anonymt i første omgang. Det tror jeg der er mange der gør. 

Er der mon en musikskole i nærheden af hvor du bor? Måske er der skole eller klubber der arbejder særligt meget med hiphop. I Aarhus er der eksempelvis klubben i Bispebjerg, hvor unge i mange år har lavet hiphop. Prøv at undersøge hvad der er i dit område, og overvej at kontakte dem. Hvis du lader andre der arbejder ligeså meget med musik som dig selv lytte med, kan du garateret også få gode råd til hvordan du kan udvikle din musik. 

Det vigtigste er at du holder fast i at lave det der gør dig glad. Om du så er danmarks næste store hiphop producer eller rapper, tænker jeg ikke er så vigtigt. Det er jo heller ikke alle der spiller fodbold der kommer på landsholdet. Men derfor tænker jeg stadig det er vigtigt at holde fast i at lave det man finder glæde ved. Så bliv ved med at drømme, og bliv ved med at lave og udvikle din musik og dit talent...så må fremtiden vise hvor du ender med musikken. 

Bedste hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program