Afpresset vedr. seksuel lavalder

brevkassespørgsmål

Afpresset vedr. seksuel lavalder

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Håber det her spørgsmål kommer igennem for jeg har virkelig brug for råd fra nogen.

For ca. halvandet år siden mødte jeg en sød pige, og vi endte med at blive kærester selvom der er stor aldersforskel, da jeg på det tidspunkt var lidt umoden og hun er ret moden af sin alder.

For at være ærlig, så var jeg 19 og hun var 12. Når jeg tænker over det var det nok lidt fordi jeg havde sabbatår og kedet mig, og følte mig lidt ensom. Vi har været sammen i over et år nu, og den eneste der ved det er hendes bedste veninde, mine forældre og venner ved intet om hende, og det samme gælder med hendes forældre.

I septembers startede jeg på universitetet, og er efterhånden kommet videre i mit liv. Jeg har fået en masse nye venner og fordi alle tror jeg er single, så er jeg endt med at være min kæreste utro flere gange. En af de piger fra uni har jeg været sammen med en del gange nu, og vi ses mere og mere. Vi har følelser for hinanden, men det er begyndt at blive svært at leve mit "dobbeltliv" og jeg har dårlig samvittighed da jeg føler jeg udnytter dem begge mht. sex.

Min kæreste mistænker allerede jeg skjuler noget for hende, og det har gjort det endnu værre til det punkt hvor jeg føler det mest rimelige er at vi går fra hinanden. Jeg sagde til hende at jeg følte vi var ved at vokse fra hinanden, og nåede ikke engang at foreslå om vi skulle gå fra hinanden før hun blev mega sur.

Hun har så truet mig med at melde mig for at være pædofil, hvis jeg slår op med hende. Desværre har hun masser beskeder, billeder og videoer der beviser at vi har haft sex mange gange, så jeg kan ikke benægte det hvis hun anmelder det.

Men hvordan regner hun med at vi skal have et godt forhold længere, når hun truer mig på den måde? Selvfølgelig synes jeg hun er lækker og god i sengen, men det er KUN pga. den kærlighed vi havde at jeg valgte at have sex med hende, ellers går jeg ikke efter mindreårige, jeg er ikke pædofil!

Er ked af det er kommet hertil, men vil virkelig gerne bare af med hende så jeg kan få et seriøst forhold med hende fra min universitet, hun er forresten 22.

Hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Kære dig,

Det er en rigtig svær situation du står i, hvilket også kommer til at afspejle sig i mit svar til dig. Hvad end du gør, kan det komme til at have store konsekvenser for dig, så i sidste ende er din beslutning, selvfølgelig op til dig, din mavefornemmelse og dine egne tanker. Jeg forstår dog helt klart, at du har brug for at få et råd med på vejen og sommetider, kan en andens perspektiv, give én selv et klarere syn på sagen. Jeg håber, at jeg med mit svar, kan give dig dette.

Fjerner man tankerne om de følelser, du fortæller, har været i din kærestes og dit forhold, er det du har gjort, rent juridisk, forkert, og gør dig, med de juridiske briller, pædofil. Det er tungt at have liggende på sine skuldre, og jeg forstår godt, at du tager afstand fra denne tanke.

Lovgivningen er lavet, for at beskytte børn under 15 mod sex, da man i den alder, kan have sværere ved at vurdere, hvad der er bedst for én, hvad man har lyst til, og man kan have nemmere ved at lade sig presse til sex, hvis personen over én, er ældre. Du fortæller, at I har haft et længerevarende forhold, og at der har været følelser involveret, og at du ikke har haft sex med din kæreste, fordi du tænder på mindreårige, men fordi du har været glad for hende. Om det, at I har været i et forhold eller det, at hun truer dig, fordi du vil gå fra hende, kan være en formildende omstændighed, ved jeg ikke, men det kunne være væsentligt for dig at fortælle, hvorfor du har gjort, som du har gjort, når/hvis du skal afgive forklaring til politiet. Når det så er sagt, så vil din handling, ligegyldigt hvad, blive set på som ulovlig, og det er umuligt at sige, hvilket konsekvens det vil få for dig, at blive meldt til politiet.

 

Som jeg ser det, har du to muligheder:

1) Slå op med din kæreste og afvent situationen

2) Slå op med din kæreste og meld dig selv til politiet

 

Hvilken mulighed du vælger, er selvfølgelig, hvad du har det bedst med. Jeg vil prøve, at komme med mit perspektiv på mulighederne:

1) Som du selv lægger op til nederst i dit brev, kan du ikke forestille dig, hvordan din kæreste og dig vil kunne have et godt forhold, hvis I er sammen på baggrund af trusler og frygt. Din kæreste vil kunne bruge dette imod dig ligemeget hvad, og at blive i et dårligt forhold, hvor I bliver mere og mere uvenner, vil formegentlig heller ikke bidrage positivt til situationen. Derudover er det vigtigste argument, for at du bliver nødt til at slå op med hende, at det er ulovligt at have sex med en mindreårig, og hvis du valgte at blive i forholdet, ville dette ikke lette din sag, da du dermed fortsætter med at bryde loven. Du kan være heldig, at din kærestes trusler er tomme, og at det dermed ikke får konsekvenser for dig, at du slår op med hende, men ligegyldigt hvad, bliver du nødt til at være ansvarlig og få gjort din egen sti så ren som muligt igen.

2) At afvente om din kæreste melder dig, kan være skræmmende, og "magten" ligger lidt ved hende. En mulighed kunne også være, at du melder dig selv til politiet. Du vil her vise, at du virkelig tager ansvar for dine handlinger, og at du er klar over, at det du har gjort, er forkert. Det er selvfølgelig et sats, da du ikke ved, om hun vil melde dig, men din kæreste har faktisk mulighed for at melde dig 10 år efter hun er blevet 18. Der vil derfor være mange år, hvor du skal have denne sag liggende over hovedet, hvis du ikke melder det selv, men afventer din kæreste.

Ligegyldigt, hvilken løsning du vælger, har du mulighed for at ringe anonymt til politiet for at snakke med dem, og få deres råd til dig og de konsekvenser det hele vil kunne få for dig. Du kan også besøge rådgivningen "Bryd cirklen", som er et rådgivningssted for pædofile, hvor du vil kunne søge råd og vejledning til din situation. Som sagt, siger loven, at du er pædofil, og selvom det måske kan være svært at ringe hertil, når du ikke ser dig selv som pædofil, er de kompetente til at kunne rådgive dig alligevel.

 

Som sagt, er det hele op til dig, og det vigtigste råd jeg synes, jeg kan give dig er, at du tager ansvar for din handling, og slår op med din kæreste, så du ikke længere begår kriminalitet, og ikke får skabt et endnu dårligere udgangspunkt, end du allerede har.

Når du har taget din beslutning, er det dertil også væsentligt for dig at overveje, hvordan du vil handle overfor dine nye venner og din flirt. Kan de undgå at få disse oplysninger, eller bliver du nødt til at fortælle det? Så stor en hemmelighed, vil i mange tilfælde komme frem, og hvad vil konsekvensen i så fald være, hvis du ikke har fortalt det, men de finder ud af det? Her tænker jeg nok primært på din flirt, som jo nok ikke regner med, at du har haft en kæreste mens I har set hinanden. At være ærlig, kan sommetider være det smarteste, da man ikke behøver bekymre sig om, om ens "hemmeligheder" slipper ud og evt. bliver gjort større end de er.

 

Jeg håber, at du kan bruge svaret til noget, og at du får et tydeligere syn på sagen.

 

Held og lykke med det hele!

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program