Fremmede mand

brevkassespørgsmål

Fremmede mand

brevkassespørgsmål af
heeeey
15 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hey alleJeg har været på boyfriend.dk for noget tid siden og har skrevet med en masse ældre mænd for sjov (synes også at det er lidt frækt).Men en dag skrev en mand, at han vil betale mig, hvis vi havde samleje eller noget i den stil. Jeg startede med at skrive nej osv. men tanken hang der stadig.En dag skrev jeg "ok lad os gøre det" til ham, og vi aftalte om vi ikke bare kunne mødes først og tale lidt sammen.Jeg var bare nysgerrig over hvordan det ville være. Jeg bliver tændt af tanken, men jeg ved at det ikke er lige en god ting.Det skal jo lige siges at han er over 30, mens jeg kun er 15.

Jeg skal møde ham idag.....hvad skulle jeg have gjort og hvad skal jeg gøre efter mødet? 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, hvis du er er forvirret over situationen, når du på den ene side godt ved, at det ikke er en god ting at få penge for seksuelle aktiviteter, men på den anden side også er nysgerrig på, hvordan det vil være. Det er derfor også rigtig godt, at du skriver dine spørgsmål her i brevkassen, og jeg håber, at du kan bruge mit svar.

I forhold til dine spørgsmål, så tænker jeg i virkeligheden, at du bedst selv kan svare på dem. Jeg tror nemlig, at det i høj grad handler om, at du mærker efter, hvad der føles rigtig for dig. Det er helt naturligt, at man som ung er nysgerrig på at udforske sin seksualitet, og det er meget individuelt hvor ens seksuelle grænser går. Det er derfor svært for mig, at sige hvad du skulle have gjort, men jeg vil rigtig gerne dele mine tanker omkring din situation.

Først så tænker jeg, at du langt fra er den eneste, der går med tanker om, hvordan det vil være at have samleje eller lave andre seksuelle aktiviteter for penge. Der kan være forskellige grunde til, at man er nysgerrig på det, og for dig kan det måske hænge sammen med, at du inderst inde godt ved, at det ikke er en god ting, men det netop også er det, der tænder dig lidt? For nogle kan det også være en nem måde at tjene penge på eller opnå omsorg, men lige meget hvad grunden er, så synes jeg det er vigtigt, at du overvejer, hvorfor du har den lyst. Du skriver, at manden er 30 år og derfor en del ældre end dig, og det får mig til at tænke, om det i virkeligheden handler om aldersforskellen, altså at du har lyst til at prøve at have samleje med en mand, der er ældre og måske mere erfaren end dig? Hvis du kan nikke genkendende til den tanke, så er der hvert fald ikke nogen grund til, at du skal være sammen med den her mand, hvis han insistere på, at han kun vil, hvis han må betale for det. I den situation tror jeg det vil være langt bedre for dig, at få kontakt til en ældre mand, som har lyst til at være sammen med dig uden at betale dig, så du på den måde kan afprøve om det er aldersforskellen, der tænder dig.

Selvom det kan lyde ufarligt at få penge for at være seksuelt sammen med en anden, så kan det have nogle rigtig trælse konsekvenser for ens selvbillede. Jeg tænker derfor også, at det vil være godt for dig at overveje, om du vil kunne have sex for penge og stadig have det godt med dig selv og din krop efterfølgende. 

Hvis ikke du er klar over det, så vil jeg også lige fortælle dig, at det faktisk er ulovligt for manden at betale dig for at have samleje eller lave andre seksuelle aktiviteter med dig, fordi du er under 18 år. Loven er lavet for at beskytte unge mennesker mod, at tilbyde købesex til voksne, som de senere i livet kan komme til at fortryde.

Når alt det er sagt, så er jeg glad for at høre, at du i første omgang skulle mødes med den her mand for at tale med ham. Det giver dig nemlig mulighed for at overveje situationen en ekstra gang, og mærke efter om, det er noget, du har lyst til.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til at blive klogere på, hvad du nu skal gøre. Hvis du har brug for at vende dine tanker med nogen, så er du altid velkommen i Cyberhus' en-til-en chat, hvor vores søde rådgivere sig klar til at lytte eller komme med gode råd.

De bedste hilsner

Maren

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program