Hej dig, 

Når jeg læser dit brev, ser jeg to dilemmaer. Det med din bedste ven og  det med din skole. Så det er det jeg vil fokusere på i mit svar. 

Først og fremmest, så kan jeg godt forstå, at du er meget forvirret og derfor er vigtigt for mig, at understrege det er helt normalt at have det sådan.  Det kedelige svar er, at du skal mærker efter, indeni dig selv om, hvad der følelses rigtigt og hvad der ikke gør. Det ved jeg godt kan være lettere sagt end gjort. Derfor vil jeg i næste afsnit liste nogle ting op for dig, som du kan overveje, når du skal mærke efter. 

Du skriver, at du bliver i godt humør, når i er sammen men ikke får sommerfulgle i maven.  Det tænker kan skyldes flere årsager. Man kan holde af en person på flere måder, bl.a. vores forældre, venner/veninder og en partner, men vi holder af dem på hver sin måde. Det kan med andre ord være fordi du ikke er forelsket eller interesseret i mere end jeres venskab. Man kan nemlig godt føle glæde for og fra en person, uden det behover at betyde, at man skal være mere end bare venner. 

En anden ting som kan være årsagen, til du ikke får sommerfulgle i maven, kan være fordi du føler dig tryg i hans selskab. Tit og ofte er sommerfugle i maven også forbundet med et nyt bekendskab. Der er altså på forhånd ikke en tryg relation mellem begge parter. Alle tanker som: Hvad mon han synes om mig, synes han jeg er sjov, er jeg pæn i den her kjole? osv. Alle disse tanker, kan komme fordi vi ikke er helt trygge i relationen endnu. 

Du skriver, at du er bange for, at der ikke er nogen vej tilbage, efter i kom til at kysse til en fest. Og der må jeg bare slå fast, at det er der! Der er altid en vej tilbage. Det er vigtigt at have sig selv med og man må aldrig indlede et forhold, fordi man føler sig forpligtigt eller presset til det.  Vil du ikke også blive ked af dig, hvis det var omvendt? Derudover skal man heller ikke få en kæreste, bare for at få en kæreste. Det sker når det sker. Her er mit bedste råd, at dig og din ven sætter jer ned og får talt om tingene og hvad i hver især end må føle overfor den anden. Jeg kan desværre ikke give dig nogle garantier på, hvordan han vil håndtere det eller om i kan forblive venner. Men min erfaring er, at det gør det lettere, når man er ærlig overfor hinanden og tør tale om tingene. Jeg håber disse ting, kan være med til at gøre det lidt lettere for dig, at afklare dine følelser. 

Ift. din skole og om du skal droppe ud. Her er mit svar lidt det samme som først i brevet. Du skal mærke efter, hvad der er det rigtige for dig. Her er det vigtigt, at du tænker på, hvordan du selv har det og ikke om andre vil blive af det, hvis du stoppede. Nu ved jeg ikke, hvad der er årsagen til, at du ikke har det godt i din klasse. Er det fagligt, socialt, skoletræt eller noget helt andet? Dog ved jeg, at hvis man kan sætte ord på frustrationerne, kan det også være lettere at finde en løsning på problemstillingen. Ellers kan du altid booke en uforpligtende samtale med skolens studievejleder. De kan sommetide, hjælpe mere end hvad du regner med.

Jeg håber du kan bruge mit svar

Vh. Anja