Hejsa brevkasse. Lige her i tiden er jeg virkelig forvirret. Siden sidste sommer har jeg haft noget med denne her fyr, lad os bare kalde ham Markus. I de seneste måneder har det været mere alvorligt.  Vi bor i samme by, dog går vi ikke på samme skole. Vi har bare ikke kunnet få det til at fungere. Vi har slet ikke set hinanden, det var altid mig der tog initiativ. 

På et tidpunkt hvor han var til en fest drak han så stiv at han gik og snavede med flere piger, og endda havde sex med en af dem. Da det skete blev han ved med at skrive til mig men jeg gad ikke at svare ham. Efter noget tid tilgav jeg ham så, og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Efter det har jeg gjort det forbi, selvom jeg ikke rigtig havde lyst. Jeg har slettet ham på alle sociale medier. Men jeg tænker stadig på ham hver dag, selvom det er 2 måneder siden.  

Jeg ved faktisk at der er nogle andre drenge der er interesserede i mig, og de er også rigtig søde, men jeg er bange for at de bare bliver såkaldte rebounds....

Igennem den tid jeg var sammen med Markus var mine følelser for ham så forvirrende. Det ene minut kunne jeg ikke fordrage ham, og det næste havde jeg lyst til at kysse ham. Han tændte mig på måder jeg ikke anede fandtes, som jeg er bange for ikke at opleve igen. Han fik mig til at grine, græde, råbe og skrige, men allermest fik han mig til at leve, og jeg har fundet ud af at jeg virkelig elsker ham, og hvordan kan man elske en, der har behandlet en som en sæk kartofler?

Mit spørgsmål til jer, er hvordan jeg kommer videre herfra?