Kære Camilla!

Tak fordi du vil dele dine oplevelser. Det kan hjælpe andre, der har de sammen tanker som dig. Du er allerede godt på vej, selvom du måske ikke mærker det, du rækker ud det er første skridt. Du har fundet en slags "medicin", som er, at du har brug for mennesker, der vil dig. Du har fundet en ssp og du har fået kusine. Det lyder på mig som om, du har brug for veninder, der ser lyst på livet. Ja, de findes. Det kan synes ufatteligt svært at finde nye venner, men jeg ved de er derude, det handler om at give sig tid. Din far har truet dig, så du af gråd knap kunne få luft.

Jeg vil gerne at du tager kontakt til professionelle voksne du kender. Fx din læge, en lærer, vejleder eller pædagog du kender. Du må ikke stå alene med det du står i. Livet er svært, men ikke så svært at løsningen er selvmord. Du spørger;" Hvad gør jeg for at få et normalt liv?? Mit korte svar er mennesker, der gør dig glad, som du allerede så fint har beskrevet.

Et forslag kan være at søge nye grupperinger. Du bliver snart 18 år, så du kan flytte hjemmefra, men tænker du har brug for mennesker omkring dig fx et kostskole eller højskoleophold.

En anden mulighed handler om din fritid lige nu. Jeg kender ikke dine interesser. Nogen gange kan man finde et sted hvor interesse og socialt fællesskab matcher. Et eksempel er en sport eller gymnastikforening eller aftenskolehold. En anden mulighed er at finde steder, der vægter et socialt rum fx  Ventilen (et ungdomsted for folk der kender til ensomhed). Det kan også være en kirke/frikirke der laver ungdomsarrangementer.

Et sted du kan finde trøst og ro på dine tanker er følgende sider;

Livslinien.dk, (for alle der tænker på selvmord)

UngTilUng (chat til voksne med følelsesmæssige udfordringer).

Jeg håber det måske er noget du kan bruge. Jeg ønsker dig det bedste

De bedste hilsner fra

Anne-Sophie