Pigen med 1000 sommerfugle <3

brevkassespørgsmål

Pigen med 1000 sommerfugle <3

Så det er sådan det hænger sammen: Jeg er forelsket (det har jeg været i over et år) med denne her fantastiske dreng. Og jeg overdriver ikke engang et splitssekund når jeg siger han er det mest vidunderlige der er sket i mit liv. Men problemet er at han bor ret langt væk fra mig og vi har kun chancen for at se hinanden 1-2 gange om året hvis kun hvert andet...Og jeg har ikke planer om at give op om os fordi sidst vi var sammen (for 3 måneder siden ca) holdte vi i hånden, krammede og kyssede og alt det som par gør så jeg går ud fra han også kan lide mig..Ikk?Og jeg har snakket med min mor om det mange gange så jeg har hendes tilladelse til at være sammen med ham meeen..Jeg stinker til at skrive til ham fordi jeg bliver altid så nærves og får 1000 sommerfugle i maven og kan ikke rumme dem! Det jo self altid en god ting og dog også en ulempe fordi jeg ved at pga min manglende evne til at skrive noget så simpelt som fx. "hvordan går det?" gør at jeg snart mister ham..Vi skriver sammen mindre og mindre fordi jeg er så dårlig til at tage det første skridt hvad angår at føre en samtale..Jeg ved distancen kan gøre alt sådan svært både for ham og mig men jeg gider ikke at give op om ham! Jeg gider ikke at give op om os...Så hvad gør jeg? Hvordan kan jeg starte en samtale? Hvordan kan jeg overkomme min nervøsitet og tage mig sammen? Hvordan kører man et langdistance forhold? Jeg har virkelig brug for råd fordi jeg elsker ham og jeg ved at fra en 14-årig er "elsker" virkelig et stærkt ord men jeg kan ikke beskrive mine følelser for ham på nogen anden måde..Jeg beder jer..Hjælp mig med at stoppe med at være så bange :/ Ellers mange tak på forhånd fordi i ville tage jer den tid at læse dette..

Svar:

Kære den håbløst forelskede

Hvor lyder det bare dejligt med sådan en fantastisk dreng og alle de sommerfugle i maven! Jeg kan dog godt forstå at der nogle gange kan være lidt for meget gang i sådan nogle sommerfugle. Og rigtig irriterende, hvis de skal gøre en så nervøs at man næsten ikke tør gøre noget! Jeg er ikke sikker på at der findes en helt enkelt løsning derude, men her er nogle ting du kan prøve.

Når du sidder og er ved at skrive til ham og føler sommerfuglene går helt amok, kan det hjælpe at lukke øjnene og tage tre dybe, langsomme vejrtrækninger helt ned i maven. Det kan også være der skal flere til, men det skulle gerne få kroppen til at slappe lidt mere af. Du kan også prøve at stoppe op og spørge dig selv hvad der egentlig er at være så nervøs over. Hvis man bliver nervøs over noget, der egentlig er ingenting, eller hvis man går helt i cirkler over at der skal ske noget, som er højst usandsynligt, så kan det hjælpe lidt at få sagt sine bekymringer højt og få dem ned på jorden. "Lyder den her besked dumt?" Det gør den sikker ikke. "Hvad sker der hvis jeg skriver det?" Enten svarer han og så snakker I, eller så svarer han ikke - men så prøvede du da, og det er vel egentlig bedre end hvis ingen af jer skrev noget.

En anden ting du kan gøre er at skrive det du gerne vil sige til ham ned på forhånd, hvor der ikke er noget pres om at skulle sende det med det samme. Det kunne for eksempel være "Hej. Hvordan har din dag været?" eller "Hej. Hvad er din yndlingsfilm egentlig?" eller noget andet du måske kunne være nysgerrig på at vide om ham. Eller fortælle ham noget om dig eller din dag. Hvis du ikke føler for at sende det med det samme, kan du aftale med dig selv hvilket tidspunkt du skal trykke på "send" knappen. Så skal du til den tid ikke spekulere over hvad der skal stå - bare trykke send!

Nu fortæller du ikke om I ringer sammen - men kunne det måske være en mulighed at ringe mere sammen? Selvom det også kan virke lidt svært når man er helt nervøs, så går det hurtigt over når først man snakker sammen. Det kan også være at du kan prøve at sige eller skrive det direkte til ham som det er. Jeg tænker, det ville være dejligt for ham at få at vide, at du er så vild med ham, at du nogen gange nærmest bliver for nervøs til at skrive. Så ved han også, at grunden til, du ikke har skrevet til ham så meget, jo ikke er fordi du ikke kan lide ham. Hvis I snakker om det over telefon, kan I måske også grine lidt sammen over, hvor fjollet det er at blive nervøs over at glæde sig så meget over at skulle snakke sammen.

Håber du kan bruge det - og held og lykke!

Hilsen Agnete