forslag til motion

brevkassespørgsmål

forslag til motion

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

hej! Jeg er en pige på 17 år som er 170 høj og vejer 54 kg - og derfor er alt for kraftig. Jeg vil derfor gerne have forslag til træning af mave og lår, da min vægt og udseende fylder meget og gør at jeg tit ikke har lyst til forskellige aktiviteter. på forhånd tak Lærke

Svar: 

Kære Lærke

Tak for dit spørgsmål. Det er altid en god oplevelse, at "møde" et ungt menneske der sætter sig mål de vil nå.

I dit tilfælde, er jeg bare ikke helt enig med dig i, at du er alt for kraftig. Faktisk synes jeg din vægt ligger i den nederste del af det man kalder "normalvægtig". Du er tæt på at veje mindre end godt er for en pige med din højde.

Når du fortæller du ofte ikke har lyst til forskellige aktiviteter og at din vægt og dit udseende fylder meget, tænker jeg at det måske kunne være en mulighed for dig, at kontakte vores chat. Her kan du snakke med en sød voksen, for eksempel om hvordan det kan være dit udseende fylder så meget og hvilke muligheder du har for at komme videre, uden at tabe dig. Her er et link til chatten.

Bedste hilsner

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program