Forhud

brevkassespørgsmål

Forhud

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hej jeg er 15 år og har problem med forhuden..

ville høre om man kan have sex med forhuden fremme? Og at der kan komme noget ind hvis man ville have børn som voksen?

Svar: 

Hey Anonym

Godt du skriver, når du har problemer med forhuden. 

Jeg kan ikke helt tyde, om problemet er at du har meget forhud, der gør at penishovedet stadig er dækket af forhud når den bliver stiv, eller om det er fordi du ikke kan trække forhuden tilbage over penishovedet, fordi det er for stramt? 

Hvis "problemet" er at du har rigtig meget hud, som godt kan trækkes tilbage over hovedet, tænker jeg ikke det er et problem. Hvis huden kan trækkes tilbage, vil den med stor garanti selv rulle tilbage over hovedet under sex. Hvis huden er for stram, og den slet ikke kan rulles tilbage over penishovedet, kan det godt være et problem, som kan give smerter og problemer under sex. Her kan være tale om at du har forhudsforsnævring, som heldigvis kan fikses. Men det kræver at du tager forbi din læge og får det tjekket. 

Det er selvfølgelig ikke særlig fedt at skulle vise sin penis, hos lægen, men for din læge er det lige almindeligt som hvis du havde en brækket arm. Og det er til en hver tid bedre med et hurtigt smut til lægen, hvis det kan give dig mere fornøjelse under både sex og onani. 

Så altså. Hvis du bare har meget forhud, som godt kan rulles tilbage, burtde det ikke være et problem. Hvis du ikke kan rulle din forhud tilbage over dit penishovedet, så er det afsted til lægen. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program