Forelsket?

brevkassespørgsmål

Forelsket?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 1 uge siden

Hej brevkasse

Jeg fandt for et stykke tid siden ud af at der var en dreng der godt kunne lide mig. jeg tror måske at jeg er begyndt at få følelser for ham. Vi har skrevet lidt sammen og Snapchat om hvordan det gik osv fordi det er meget lang tid siden vi sidst har set hinanden. Vi sender mange snaps i løbet af dagen til hinanden. Jeg er bare så itivel. Jeg får et sug i maven vær gang jeg ser han har skrevet, jeg tænker på ham hele tiden og jeg har en mærkelig følelse i maven. Det er en følelse som jeg aldrig har haft før. Jrg har haft et chrush på nogle personer 2 gange, men har aldrig haft den følelse i maven før. Jeg er rigtig glad, men samtidig lidt nervøs. Hvad skal jeg gøre for at komme til at skrive mere med hinanden og måske finde en dag, hvor vi kan være sammen? Hvad skal jeg skrive for at få en samtale i gang?

Svar: 

Kære dig, 

Hvor er det dejligt at høre, at du måske er blevet lidt glad for en fyr. Det er altid spændende og rart, men kan helt sikkert også være lidt skræmmende. Især når man mærker nogle ting, man ikke har mærket før. Det er helt forskelligt, hvordan det føles at være forelsket, nogle ved det med det samme, andre er først sikre efter lidt tid. Mange kender nok til, at man kan mærke noget, men man er ikke helt sikker på, om det er "noget" eller ej - måske lidt ligesom den tvivl, du beskriver. Det er helt okay, at der er lidt tvivl, det kan sagtens betyde en masse alligevel, og det er også okay at forfølge følelserne lidt og se, om det bliver til mere. 

Du spørger ind til, hvad du kan gøre for at komme til at skrive mere med ham og måske komme til at finde en dag, hvor I kan ses. Der er mange måder at starte samtaler på, man kan for eksempel spørge lidt ind til, hvad den anden kan lide og se, om man kan finde nogle fælles interesser - for eksempel bands man begge godt kan lide eller en serie man begge to ser. Det kan også være lettere at mærke, om man er vild med den anden, hvis man lærer hinanden lidt bedre at kende, så det er helt sikkert en god ide. Måske I kan skrive lidt sammen og så se, om der ikke er en interesse I kan mødes om? Måske mødes og se en serie eller mødes til en hobby? 

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig al held og lykke! 

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program