Forældre

brevkassespørgsmål

Forældre

brevkassespørgsmål af
M
12 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Hej Jeg føler nogen gange at jeg er vildt ensom, men i virkeligheden er jeg ikke. Jeg har også nogen gange lyst til at dø fordi at jeg slet ikke har lyst til at leve mere. Jeg har en rigtig træls mor der gentager alting igen og igen. Jeg prøver virkelig at lade være med at bande, skrige, græde og løbe væk. Jeg har virkelig brug for at slappe lidt af, med det er vildt svært når ens mor har forbudt én at se på mobil efter klokken otte, man må aldrig få lidt alene tid, og min mor blander sig bare i alting det er så trælst at leve som mig. Jeg hader mit liv. Hilsen Den Forbandede Pige

Svar: 

Hej du

Du har det ikke særlig godt lige nu, det kan jeg virkelig høre på dit brev. Det lyder til, at du virkelig er nede i et hul, hvor du føler, at alt er træls.

Jeg får virkelig en fornemmelse af at du er fyldt helt fuldstændig op. Det lyder til, at du er særligt træt af de konflikter, du har med din mor. Det er helt forståeligt, at det går dig på. Forældre er ikke altid lige nemme at snakke med eller forstå. Og så får man måske lyst til at bande, græde, skrige og løbe væk, som du skriver. Jeg tænker, det kan være en ide at få snakket med nogen om det, du står i med din mor. Det kan være, du har en rigtig god ven eller veninde eller en voksen, som du har mod til at fortælle om det. Og måske kunne du godt bruge nogen at snakke med en, du ikke kender, som du kan læsse af på? Her kan du f.eks bruge BørneTelefonen, hvor du kan ringe eller sms'e hele døgnet.

Du skriver også, at du hader dit liv og at du nogle gange har lyst til at dø. Det er virkelig hårdt at have det sådan. Det er helt sikkert også noget, som er vigtigt at få snakket med nogen om. Hvis du ikke føler, at du kan komme i tanke om en voksen, du kan fortælle det til, så kan jeg fx. anbefale Livslinien, som tager sig særligt at folk, der synes, at livet er svært at leve. Her kan du ringe hver dag mellem 11-05, på telefon 70 201 201. De sidder der for lige præcis din skyld og de har hørt på mange historier og kan være der for dig og evt hjælpe dig godt videre. 

Lige nu er det ret trist, det hele. Og det kommer til at tage tid at komme ovenpå igen. For der findes ikke en hurtig løsning, som jeg kan anbefale dig. Men jeg vil til gengæld anbefale dig at tage dig selv i hånden og give dig selv et knus og så give dig selv tid til at komme op af hullet igen. Jeg håber, det vil hjælpe dig at få snakket med nogen og blive hjulpet lidt videre. Og at du kan komme over på den anden side med lidt mere håb. 

Mange knus fra

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program