Fissehår

brevkassespørgsmål

Fissehår

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej CyberHus jeg er en pige på 13 for cirka et år siden begyndte jeg at få fisse hår.. og har tænkt på at babere fordi det er blevet langt og det klør og gør ondt når jeg rør ved hårene så havde tænkt er der noget der kan gøre mine fissehår bløde? (Mine er meget kraftig) Mvh en pige på 13

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan godt forstå, at det kan være irriterende at opleve at få hår dernede og især når det klør og gør ondt. Du skriver, at du har meget kraftige kønshår, men her vil jeg lige gøre opmærksom på, at de fleste piger oplever, at hårene dernede og under armene er meget kraftige i forhold til hår andre steder. Så det er altså helt normalt. Umiddelbart er der ikke noget at gøre ved, at hårene er lidt grove. Det er skam bare sådan, de er. Det er også rigtigt, at det godt kan være lidt ømt, når de vokser. Dette vil dog højst sandsynligt ikke stoppe ved barbering, da de så også vil vokse. Hvis du vælger at barbere dig, er der dog nogle ting, du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du bruger en frisk skraber, der ikke er brugt på andre. Der kan godt komme til at sidde nogle bakterier i den, der gør, at man får røde knobber. Undgå også at gøre det for ofte, da det også kan give knobber. Mit råd vil være højest at gøre det en gang om ugen til at starte med. Men husk især på at det er dit eget valg, om du vil lade det være eller barbere det. Og spørg dig selv om det egentligt irriterer dig så meget, at det er i orden, hvis du får røde knobber og hårde stubbe, når det vokser ud? Hvis hårene irriterer dig kan det også være en god idé at bruge trusser, der er bløde og som ikke irriterer hårene. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. 

Med venlig hilsen Signe M 

 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program