fede lår og kæmpe delle.

brevkassespørgsmål

fede lår og kæmpe delle.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Hej . Jeg er begyndt at blive drillet med mine fede lår og min delle som er placeret midt på min mave. Jeg har ikke altid været tyk, men i løbet af de sidste par år har jeg bare taget på. Jeg spiste havergryn med sukker, masser af mad til frokost og en ordenlig omgang aftensmad. Jeg rider hver dag, jeg cykler som regel op til ride skolen hvor min hest står.

Men efter et stykke tid med drillerierne ville jeg ikke spise så meget, jeg spiser nu kun: en lille potion yogurt og en pære til morgen mad, et stykke frugt til efter middags mad og så lidt aftensmad. Jeg vil ikke have anoraksi eller bulimi, det er klamt. jeg vil bare gerne tabe mig, så har du nogle øvelser til at få de fede lår og dellen væk ?

Jeg er virkelig ked af det. jeg er en af de populæreste piger i min klasse, men folk driller mig bare hele tiden, sårn for sjov. men jeg syntes bare ikke at det er særlig sjov. jeg har ikke meget tid i min hverdag pga. min hest, og jeg kommer som regel først hjem ved 7 tiden så jeg kan ikke rigtig komme ud og løbe og der er jo også lektierne som skal passes.

Jeg føler mig klam. Det ville hjælpe mig meget hvis du ville give mig nogle gode øvelser til mine lår og min delle. Hilsen S

Svar: 

Hej med dig

Det er super godt at du er opmærksom på, at dine spisevaner har ændret sig og du skal holde fast i den holdning du har, at du ikke vil have en spiseforstyrrelse.

Du er 14 år og det kan være en både spændende, men også lidt speciel tid. Der sker rigtig meget og du udvikler dig også fysisk. Din krop ændrer sig fra at være en pigekrop til at blive en kvindekrop. Det betyder for eksempel at du får menstruation, at dine hofter bliver størrere og du får bryster. I det hele taget sker der meget og piger udvikler sig lidt forskelligt.

Nogle får lidt større lår, andre større hofter, små eller store bryster og så videre, det er meget forskelligt.

Du lyder til at være en aktiv pige som holder meget af dit ridning, det er dejligt. Du spiste sundt og godt dengang. Ud fra det du beskriver lyder det som en naturlig udviking og grunden til at de andre driller dig for sjov i klassen, kunne være fordi de ikke selv er begyndt at udvikle sig så meget.

Jeg synes du skal snakke med din mor og far om det du har fortalt mig. Sammen kan i bedre vurdere om du simpelthen udvikler dig helt normalt eller om du har taget et par kilo for meget på og måske skal dyrke lidt andet motion, samtidig med at du rider.

Jeg har ikke så mange præcise øvelser du kan lave, men måske kunne det være en ide også at snakke med din idrætslærer, eller hvis du kender nogen der går i fitnesscenter, så ved de også en masse om det.

Omkring dine spisevaner, så synes jeg ikke du skal lave så meget om, din krop har brug for mere energi end du får ved det du spiser nu. Jo mere du laver i din fritid, jo mere sund mad har du brug for.

Jeg kan også anbefale dig at besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen og sammen kan I måske finde på flere gode ideer..

Dbh

Else Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program