fake freinds

brevkassespørgsmål

fake freinds

brevkassespørgsmål af
Kathrine
12 år
Oprettet 4 år 12 måneder siden

Hej Cyberhus

jeg er en pige på knap 13 år. Der er nogle piger i min klasse som går sygt meget op i mærketøj, fordi hvis man ikke går i mærketøj er man ikke noget. Men mig og 3 andre af mine veninder har så sagt til en der hedder xxxxxx ,da vi var sure på mærketøjs pigern at de var nogle divaere. Da vi så var klub om tirsdagen vi kom en af pigerne hen og spurgte hvorfor vi havde kaldt dem for nogle divaere. Så nu ved vi ikke om vi skal inurer xxxxxx. 

hilsen Kathrine

Svar: 

Kære Kathrine

Tak for dit brev. Det kan være lidt svært det der med, hvad der er in og hvad der ikke er, og fordi vi alle har forskellige meninger, så kan det ske, at man bliver uenige. Det lyder lidt til, at det er det der er sket, fordi pigerne fra din klasse mener, at man ikke er noget, hvis ikke man går op i mærketøj. Men det er vigtigt, at man husker, at man er noget værd lige præcis som den person man er, og derfor er det ikke vigtigt om man går i mærketøj eller ej.

Du skriver, at du og dine veninder ikke ved om I skal ignorere xxxxxx, og jeg fornemmer det handler om, at I er trætte af, at hun har sladret til de andre mærketøjspiger? Hvis det er tilfældet, så tænker jeg ikke, at den bedste løsning vil være bare at ignorere hende selvom det måske kan være fristende. Der kan være mange grunde til, hvorfor xxxxxx valgte at sige det videre til de andre piger. Grunde som I aldrig bliver kloge på, hvis ikke I får snakket med hende, for måske tænkte hun slet ikke over, at det var lidt uheldigt, at hun kom til at sige det videre. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé, hvis du eller en af de dine veninder får spurgt xxxxxx, på en stille og rolig måde, hvordan det kan være, at hun sagde det videre til mærketøjspigerne. Det vil måske være lidt overvældende for xxxxxx, hvis I allesammen tager snakken med hende på samme tid, så måske det bare skal være én eller et par stykker af jer der snakker med hende. På den måde kan xxxxxx nemmere fortælle hendes side af sagen, og du/I får mulighed for at fortælle, hvordan I oplever det. Hvis både xxxxxx og du og dine veninder får mulighed for at fortælle jeres oplevelse af situationen, så kan det måske være med til at give en forståelse for, hvorfor I hver især gjorde som I gjode og være med til at redde trådene ud mellem jer.

Du nævner ikke noget om, hvorfor du og dine veninder var sure på mærketøjspigerne og kaldte dem for divaer, men jeg tænker, det måske netop handler om, at I ikke synes det er ok at tænke, at man ikke er noget værd bare fordi man ikke går i mærketøj. Det har du og dine veninder helt ret i, for det er umuligt at vurdere om en person er noget være på baggrund af det tøj man går i. Jeg fornemmer også, at det kan være med til at skabe nogle konflikter mellem du og dine veninder og den gruppe I kalder for mærketøjspigerne, og det er rigtig ærgerligt, når I måske i stedet kunne have det godt sammen. Hvis det er noget der fylder meget i klassen, så tænker jeg det vil være en god idé at snakke med gruppen af piger. Det kan være svært at tage hul på den slags, hvis man går og er irriteret på nogen, og derfor kan det måske hjælpe af inddrage en lærer/pædagog. Prøv at tage fat i en lærer/pædagog, som er du og dine veninder er tryg ved og fortæl om situationen, og hvordan den påvirker stemningen i klassen. Ved at inddrage en lærer/pædagog, så giver det mulighed for, at personen kan snakke med gruppen af piger eller måske tage en snak med hele klassen om, hvilken stemning I ønsker i klassen, og hvilke egenskaber og værdier I synes er vigtige at have som mennesker.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og hvis der er noget du er i tvivl om eller får lyst til at spørge om, så er du altid velkommen til at skrive i brevkassen igen eller vende forbi vores en-til-en chat.

De bedste hilsner

Maren

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program