Første i Klassen

brevkassespørgsmål

Første i Klassen

brevkassespørgsmål af
Sophie i
12 år
Oprettet 6 år 4 måneder siden

Hej jeg er en pige på 12 år og har lige fået min Menstruation for første gang jeg føler mig bare vildt ensom for jeg kender kun 3 på årgangen der også har og ingen fra min klasse jeg er i forvejen en meget følsom person der nemt græder over ingen ting Og efterhånden græder jeg nok vær dag hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig. 

Det er aldrig rart at føle sig ensom, det er en af de værste følelser man kan have. Så jeg kan godt forstå, at det kan gøre dig ked af af det, at du føler dig alene om, at du er den eneste der har fået menstruation. Jeg kan dog berolige dig med, at der højst sandsynlig ikke går lang tid før at de andre piger i klassen også har fået menstruation. Gennemsnitsalderen for hvornår danske piger får menstruation er nemlig 12,5 år. Så det er også helt normalt, at du har fået menstruation nu. 

At du har fået menstruation er faktisk også et sundhedstegn. Det betyder, at den fungerer som den skal, og langsomt er ved at forvandle sig til en kvinde. Mon det kan hjælpe dig med ikke at være så ked af det, hvis du prøver at se sådan på det? 

Jeg kommer til at tænke på, om grunden til at du bliver så ked af det, egentlig ikke handler så meget om, at du har fået menstruation, men nærmere at du føler dig alene om noget? Er det mon en følelse du ofte har? For det er ikke rart at gå rundt og have det sådan. Og jeg vil anbefale dig at du prøver at snakke med en, som du har det godt med, om den følelse. Fx en mor, moster, søster, veninde eller noget helt femte. Du er også meget velkommen i vores chat eller vores forum for unge, hvor man kan skrive med andre unge. Det kan være, at der er andre der har prøvet at have det som du har det lige nu. Det kan nemlig hjælpe på 'alene følelsen' at snakke med andre, som har det på samme måde som en selv, eller har haft lignende oplevelser. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker.

Mange hilsner Pernille 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program