Ex-kæreste spiller "offer"
Ex-kæreste spiller "offer"
Kære Brevkasse Jeg er en dreng på 18 år og går på gymnasiet. I starten af skoleåret kom jeg ud af et ret toxic forhold med min ex-kæreste, og jeg fortryder absolut intet om det. Hun var rigtigt provokerende og lod som om hun var meget bedre end mig, og talte ned om mig omkring hendes veninder, også når jeg selv var der. Efter et halvt års tid slog jeg så op med hende og havde det super godt efter det. Dog kort tid efter jeg slog op begyndte hun så med at spille lidt "offer" hun begyndte og sige til mange af hendes venner og veninder at jeg havde udnyttet hende og bare generelt havde været et stort svin overfor hende, jeg er begyndt at få skæve blikke på skolen af folk i hendes klasse og årgang, jeg er selv et utroligt usikkert individ og bryder mig ikke super meget om det, og især ikke når de engang imellem kommer op til mig og begynder at tale ned til mig. Jeg har selv spurgt hende hvad det er jeg har gjort galt, men hun svare bare med "Du ved det godt selv, ikke spil dum" Hvad er det jeg skal gøre? Den Usikre
Hej F,
Det er en svær situation du er havnet i, så jeg er glad for at du skriver.
Det lyder som om din kæreste reagerer på sine sårede følelser, mere end noget du har gjort forkert, for du har jo lov til at stoppe et forhold du ikke vil være i. Men jeg tror de fleste af os kan komme i tvivl, om vi har gjort noget forkert, når folk omkring os virker overbeviste om det, og det kan faktisk være rigtigt ubehageligt.
Du skriver at du har prøvet at tale med hende om det, men at hun bare svarer at du ikke skal spille dum. Alligevel tænker jeg, at det måske er værd at prøve igen. Det lyder som om der stadig er meget vrede mellem jer, men hvis I kunne lykkes med at få talt om det på en god måde, bliver behøvet for tale grimt om dig sikkert mindre.
Du skriver ikke så meget om hvad der er sket mellem jer, men for at lykkes med at tale om det, er det nok vigtigt at du prøver at være åben overfor hvordan hun har oplevet det hele. I stedet for at spørge hvad du har gjort galt, kan du måske prøve at starte et sted hvor I er mere enige. Du kan f.eks. sige at det ikke var din mening at gøre hende ked af det, at du også synes det har være hårdt og at du ikke har lyst til at være uvenner. Du skal selvfølgelig ikke sige ting du ikke mener eller undskylde for noget du ikke har gjort, så bare hold dig til ting som du kan stå inde for. Hvis det kan lykkes at skabe et mere fælles udgangspunkt, er det lettere at tale om hvad der er sket på en ordentlig måde.
Det kan selvfølgelig også være at det bare ikke kan lade sig gøre at tale med hende, og så er der ikke noget du kan gøre ved det. Uanset hvad, tror jeg også det ville være rart for dig at tale med nogen andre om det du oplever, måske en god ven eller dine forældre. Det lyder som om du kommer helt i tvivl om, om du har gjort noget forkert, og der kan det altså være rigtigt rart at få nogle andres perspektiv på det. Så kan det godt være I kommer frem til at du heller ikke har været helt fejlfri, men det er der jo ingen som er. Og det er sikkert heller ikke lige så slemt som hun får det til at lyde.
Det lyder rigtigt ubehageligt at hendes venner kan finde på at komme hen og tale ned til dig. Du får nok ikke så meget ud af at diskutere med dem, men du kan måske nøjes med at gøre dem opmærksom på at deres opførsel er virkelig upassende og at de ikke kender hele historien. Hvis du taler med dine venner om det, kan de måske også bakke dig op når hendes venner kommer op til dig?
Til sidst vil jeg gerne sige, at selvom det er virkelig ubehageligt nu, så lyder det som en af den slags ting der stopper igen, når de får noget nyt at tale om. Så udover at tale med nogen om det, tror jeg egentlig det bedste du kan gøre, er at fokusere på dit eget liv. På den måde giver du dem heller ikke mere at tale om end højst nødvendigt. Du har lov til at slå op, og du har også lov til at komme videre, så jeg håber det snart er bag dig.
Mange hilsner,
Marie