er tyk!:(
er tyk!:(
hey. er en pige på 17 år der længe har haft tanken om at komme i gang med af tabe sig, men hver gang jeg har tanken om det kommer jeg ikke igang, det eneste sport jeg dyrker er nogle timer foran wii'en. jeg har sindsyge mange humør svingninger, så jeg glad, så ked af det og så sur og trist, kan det skyldes jeg er for tyk? jeg er også meget sårbar kan jeg ændre på min følsomhed og mine humør svingninger ved af tabe mig? når jeg kommer hjem fra skole sidder jeg for det meste foran computeren, jeg vil gerne ud og rører mig, (motionere) håber du har nogle gode råd til hvordan jeg kan motionere bedre, det skal lige siges at jeg er rigtig dårlig venner med mavebøjninger og jeg kan ikke engang løbe fordi jeg ser grim ud når jeg løber. så den jo gal, håber du kan hjælpe mig rigtig meget. knus fra den 17 årig.
Hej med dig..
Jeg synes det lyder rigtig godt, at du har lyst til at motionere lidt mere og prøver at få gode ideer til hvad du kan gøre nu. Du stiller egentlig 3 spørgsmål som jeg gerne vil prøve at svare på en af gangen.
1. Sur og trist - Du spørger om det vil hjælpe hvis du taber dig?
Som udgangspunkt er mit svar nej og det er fordi hvis man føler sig trist og sur, så er det tit fordi der er noget andet i sit liv man er ked af eller noget som man synes er svært. Derfor er det vigtigt du prøver at få snakket om de ting der gør dig sur og trist og finde ideer til hvordan du kan blive lidt gladere inden i. Ud fra den måde du beskriver det på, så tror jeg nemlig ikke at det hænger sammen med hvor meget du vejer, men mere noget i din hverdag som gør at det er svært lige nu.
Du kan gøre flere ting nu, men det bedste sted at starte er, at snakke med en voksen. Den voksne kan hjælpe med at få sat ord på de tanker og følelser du har inden i og sammen kan i finde muligheder du kan gribe fat i.
Nu skriver du ikke så meget om dit liv, men prøv at kigge forbi vores chat herinde i Cyberhus. Du er anonym og kan chatte med en voksen som gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig.
Det er vigtigt at tale om de ting der kan gøre en ked af det eller utilfreds, men motion er også vigtigt. Og det er det af to grunde. For det første giver det overskud at bevæge sig og man kan blive glad og få en god fornemmesle inden i kroppen og det påvirker humøret. Nu kan jeg ikke se om du er overvægtig, eller det mere er en fornemmelse du har inden i. Hvis du er overvægtig, så kan motion også betyde at du taber dig lidt og det kan godt give dig mere selvtillid og dermed også påvirker dit humør positivt.
Men det er vigtigt at du ikke tror, at motion alene kan gøre dig glad. Det er vigtigt at få snakket om de andre ting også.
2. Humørsvingninger og følsomhed?
Det er faktisk det samme svar som spørgsmål 1. Det kan være med til at gøre det sjovere at være dig, men uden at få snakket om det andet, så hjælper det ikke så meget.
3. Ideer til motion?
Jeg synes der er to ting du skal tænke på, når du skal finde noget motion du kan lave. Det vigtigste af alt er, at du skal synes det er sjovt. Noget som føles rart at lave.
Jeg kender ikke ret mange der ser smarte ud når de løber, og jeg er personlig ligeglad med hvordan folk ser ud. Det er ikke det det handler om. Så hvis du kan lide at løbe, så bare løb afsted og det en fremragende måde at motionere på.
Ellers kan du overveje at melde dig ind i en klub. Fodbold, håndbold, curling, bueskydning..der er ingen grænser, så læneg du synes det lyder sjovt. Og fordelen ved at være i en klub er at du er sammen med andre unge og når man er sammen omkring motion, så er det tit nemmere. Man griner nemlig mere sammen og det handler ikke om hvor smart man ser ud eller hvem er kærester med hvem. Man er sammen om at bevæge sig sammen.
Og så skal du huske på, at noget motion kan godt være lidt kedeligt i starten, men så skal du holde fast, kæmpe og bruge din vilje til at få det bedre. Så hold fast og bliv ved med at dyrke det du bestemmer dig for, så tror jeg det kan være med til at gøre det hele lidt nemmere for dig.
Jeg synes du skal prøve at lave en liste over de ting som du umiddelbart synes lyder godt og sjovt, og så snakke med dine forældre og din idrætslærer i skolen om hvilke muligheder der er i dit område og om de har nogle ideer. På den måde undersøger du mulighederne og så er det bare med at springe ud i det..
Held og lykke med det hele..
Venlig hilsen Claus