Er meget frugt forkert
Er meget frugt forkert
Jeg "chatter" en del på en hjemmeside omkring børn, og der falder jeg tit over at forældrene ikke vil give deres børn frugt, for det indeholder jo sukker, og mange på denne side, påstår at det er skadeligt med det sukker frugten indeholder. Personligt mener jeg at frugt ikke skader. Godt nok indeholder frugt sukker, men der er da forskel på frugtsukker og så det sukker man køber i supermarkederne. I vores familie spiser vi rigtig meget frugt, vi starter får hver (2 voksne og 2 børn på 6 og 8 år): ½ grapefrugt, børnene får så yderligere 2 halve frugter, og voksne får yderligere 3-4 halve frugter. Samtidig har børnene valget mellem havregryn/-grød uden sukker, men gerne med rosiner, cornflakes, müsli eller rugbrød, jeg selv spiser müsli med lav sukkerindhold og derpå drysser jeg yderligere fibre på. I weekenderne laver jeg frugtjuice gerne af ananas og frosne bær, eller appelsiner. I løbet af dagen får børnene 1 frugt med i madpakken, sammen med masser af grøntsager. Men for at vende tilbage til mit spørgsmål, er frugt virkelig så forkert at spise meget af? Med venlig hilsen Karina
Hej Karina
Du ved sikkert at denne postkasse er for unge mennesker, men jeg synes det er et godt spørgsmål som alle unge kan få glæde af, så her mit svar.
Om I spiser for meget frugt, efter min mening ser det lidt voldsomt ud, for selv om det sukker I får i frugt og rosiner osv. ikke er det raffinerede sukker, så er det frugtsukker. Eksperterne på området er ikke enige, så jeg vil sige, at det der er vigtigt,er, at I har det godt,med det I gør. Hvis I er friske og energifyldte, ja, så passer det måske til jer at spise sådan.
Jeg sender dig et par link, der har den holdning, at vi nemt kan få for meget sukker, og der kan du se, om du kan blive klogere.
Det første link diskuterer de nationale kostråd og kritiserer dem netop for, at vi nemt kan få for meget sukker gennem frugt og i stedet skulle spise flere grøntsager, men læs selv (det er en af mine ynglingshjemmesider).
Det andet link råder os til at spise ”levende mad” og frem for alt protein og grøntsager om morgenen. God læsning!
Mvh Eva
http://www.motion-online.dk/kost_og_kosttilskud/ernaering/de_nationale_kostraad_boer_laves_om/
http://www.alun.dk/sund-kost/sund-morgenmad-hvad-skal-du-spise-om-morgenen.html?utm_source=Mailtool&utm_medium=email&utm_campaign=91888