Er jeg undervægtig

brevkassespørgsmål

Er jeg undervægtig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Hey jeg har et spørgsmål, som jeg ikke har lyst til at spørge bekendte om, så jeg spørger jer

Jeg er en lav 15 årig pige, der er bange for måske at være undervægtig. Jeg vejer 43 kg det er ikke ret meget, men jeg er heller ikke højere end 160cm

Jeg dyrker sport 2 gange om ugen og nogle gang helt op til 7 dage. Jeg laver både styrke og/eller løbe træning. Jeg har tit fået at vide at jeg er tynd, men har ikke taget mig af deres kommentarer. Jeg har aldrig været særlig stor, men jeg er stadig lidt nervøs for det.

Vejer jeg for lidt? Og hvordan tager jeg på?

PS. Jeg spiser både morgen, middag og aften og også gerne imellem

Svar: 

Hej Anonym 

Jeg kan godt forstå at du gerne vil vide om du er undervægtig, når nu din vægt ofte bliver kommenteret. 

Ud fra dine oplysninger, har du en vægt under gennemsnittet, men jeg vil ikke kalde dig undervægtig. Vi er bygget forskelligt og det betyder at "normalt" sagtens kan svinge fra tynd til mere kraftig bygget. 

Det afgørende er om du er sund, og om du har det godt. Du spiser og du motionerer. Du kan godt tage på, hvis du selv har et ønske om at gøre det, men lad være med at tage på, fordi andre synes du er tynd, hvis du ellers har det godt. 

Inden du begynder at gøre noget aktivt for at tage på, synes jeg du skal afvente din krops udvikling. Som 15-årig vil du med stor sandsynlighed, stadig ikke være færdig udviklet, hvilket vil sige at der stadig kan ske ændringer i din kropsbygning og måden hvorpå du optager og forbrænder næring. 

Jeg vil derfor råde dig til at vente 2-3 år indtil din krop er nærmere på at være færdig udviklet, og hvis du til den tid har et ønske om at tage på, så kan du kigge nærmere på det til den tid. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program