Kære Selma.

Tak for dit spørgsmål.

Jeg forstår godt dit dilemma, med sundhedsplejersken selvom hun har tavshedspligt.

Jeg kender godt til, at det kan være lettere at fortælle om dybe følelsesmæssige ting til en, man ikke kender så godt.

Ja jeg er enig med hende i, at du ligger meget lavt mht vægten. Og jeg vil betegne dit forhold til mad, som du beskriver det, som skævt og usundt. Jeg tænker at det er fordi du har den følelse af at føle dig stor, og derfor hele tiden er fokuseret på at du ikke bliver større!!!Men højden kan du ikke styre.

Jeg forstår inderligt hvordan du kan føle sig stor sammen med dine jævnaldrene, som måske er et hoved lavere end dig. Det er en vanskelig tid på mange måder for dig. Man vil bare så gerne være lige som de andre - ihvert fald ikke skille sig for meget ud fra de andre. Jeg har selv en højde på 184 cm og det havde jeg også som 14 årig og følte mig så anderledes, og med alderen fandt jeg ud af at acceptere det.

Jeg vil ønske for dig, at du kan betro dig til en voksen du har tillid til, og fortælle om alt det, du går og tænker og føler. Også at du har det dårligt med dig selv, når mad bliver nævnt.

For du har brug for at spise mere end det du gør nu. Som 14 årig er det vigtigt at få rigeligt med nærinsstoffer, da du er i fuld gang med at udvikle dig til at blive en voksen kvinde.

Du kan også bruge chatten her på Cyberhus, hvis du har brug for hurtigt at komme videre i din proces.

Dbh Else Marie