er jeg gravid?

brevkassespørgsmål

er jeg gravid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 2 dage siden

hej cyberhus jeg er en pige på 14 år og jeg er lidt bange for jeg er blevet gravid. jeg havde sex for ca tre dage siden og vi brugte kondom og han nåede heller ikke at komme. Men nu har jeg ikke fået min menstruation, og min cyklos plejer at være meget renmæssigt. Kan jeg være gravid?

Svar: 

Hej med dig

Jeg tror ikke, at du er blevet gravid, når I har brugt kondom. Kondomet er nemlig er en meget sikker form for prævention og samtidig beskytter det mod kønssygdomme.

Men kan dog godt blive gravid selvom fyren ikke kommer, fordi der kan komme nogle dråber sæd ud af hans penis, når han får rejsning, eller inden han kommer. Men som sagt, så kan man ikke blive gravid af det, hvis man bruger kondom.

Din menstruation kan også være forsinket af andre årsager, også selvom den plejer at være regelmæssig. Det kan for eksempel være bekymringer, stress, eller hvis der er sket noget nyt i dit liv. Nogle gange kan det også medføre at man springer en menstruation over.

Hvis du stadig ikke har fået din menstruation, kan du alligevel for en sikkerheds skyld teste om du er gravid med en graviditetstest - dem kan man købe i de fleste supermarkeder og på alle apoteker.

Jeg håber du kan bruge svaret

De bedste hilsner

Johane fra Cyberhus

Johannes billede
Johanne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program