Er jeg gravid?
Er jeg gravid?
Hejsa, jeg skriver da jeg har en super sød kæreste. Vi havde sex forleden dag hvor vi brugte kondom. Inden da lå vi og drillede hinanden lidt for sjov hvor han tog hans pik lidt ind men ikke 100% (jeg var med på den, og det var uden kondom). Nu er jeg virkelig nervøs for om jeg evt. er på vej ind i en uønsket graviditet. Min menstruation stoppede for 2-3 dage siden hvis det kan hjælpe. Han havde lidt pre-cum på pikhovedet så er bange for det er nok. Hjælp mig inden det er forsent🤞🏼 - En meget nervøs pige
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå du er ret nervøs for om du skulle være blevet gradvis.
Det er rigtigt, at der i nogle tilfælde kan komme enkelte sædceller ud inden udløsning, men det er som regel meget lidt og risikoen for graviditet er meget lille. Risikoen for graviditet afhænger også af hvor du er i din cyklus, ægløsning er jo som regel ca midt mellem menstruationer og det lyder som om episoden skete tæt på din menstruation, hvilket gør risikoen for graviditet endnu mindre.
Så samlet set vil jeg mene at risikoen for graviditet er ekstremt lille. Men jeg vil dog anbefale dig at tage en graviditetstest hvis du føler dig det mindste gravid eller din menstruation udebliver. Og så er det nok en god idé at bestille en tid hos din læge til en snak om prævention, så du kan undgå lignende tilfælde i fremtiden.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
med venlig hilsen
Morten