Er jeg en eneste?

brevkassespørgsmål

Er jeg en eneste?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Er er den eneste i min klasse/årgang som har fået mens... Ved ikke om jeg skal sige det til min bff eller om jeg skal holde det privat..?

Svar: 

Hej med dig

Det er helt op til dig hvornår du vil fortælle andre om at du har fået menstruation. Der er nogen som godt kan synes at det er lidt pinligt, hvis de er den første, men det er jo ikke til at vide om der er andre der går og har det på samme måde. Hvis du stoler på din BFF, så synes jeg godt du kan sige det til hende, men det skal, som sagt, kun være hvis det føles rigtigt for dig at sige det. Der er ingen regel der siger at man skal fortælle andre om det, selvom det kan være rart at dele oplevelsen med andre. Det kan nemlig godt være en lidt vild oplevelse at få menstruation for første gang, og hvis du fortæller hende om det, så kan det være at hun også fortæller dig om det når hun får mens. 

Du bestemmer altså selv om du har lyst til at fortælle det eller ej. Uanset hvad, så vil der kun være flere og flere af jer som får mens fra nu af, og på et tidspunkt bliver det mere naturligt at snakke om. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og tillykke med din første menstruation.

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program