Er hash og alkohol en farlig kombination?
Er hash og alkohol en farlig kombination?
Hej! jeg ville egentlig bare gerne vide om det er meget farligt at ryge hash og indtage alkohol på samme tid, eller om der ikke kan ske noget farligt??
Hej teenage pige
Super godt du skriver! Det er godt at du er opmærksom på hvad der sker når du ryger og drikker samtidig. Jeg fornemmer at du også allerede er opmærksom på at det måske ikke er det smarteste at gøre så jeg vil ikke bruge en masse energi på at sige du skal lade være, men i stedet for svare på dit spørgsmål.
Det er meget forskelligt hvordan folk reagerer på hash og alkohol. Både hver for sig og hvis man tager det på samme tid. Helt generelt ved man at virkningen er langt mere uforudsigeligt hvis de indtager begge dele på samme tid. Du ved ikke på samme måde hvordan det vil påvirke dig. Hvis du er fuld kan du heller ikke på samme måde vurdere/mærke om du er ved at ryge for meget hash, og derfor kan du få en ubehagelig oplevelse. Det er selvfølgelig det samme den anden vej rundt, hvor du ikke kan vurdere om du drikker for meget hvis du allerede er skæv af at have røget hash.
Du spørger om det er farligt. Bum bum. Jo flere rusmidler du bruger, jo større er risikoen for misbrug og forgiftning. Hash'en i Danmark er blevet stærkere over de seneste år, hvilket også gør at antallet af hashpsykoser er steget. Faktisk er de fordoblet over de seneste 10 år.
Nu skriver du jo til en læge, så jeg bliver nødt til at skrive: Lad være med at ryge hash:) Ryger du hash, så lad være med at drikke dig fuld også. Det er simpelthen sværere at styre om du enten drikker eller ryger for meget hvis du blander de to.
Mvh
Sebastian