Kære dig

Jeg kan nemt forestille mig at det må være virkelig frustrerende for dig når du føler at du intet privatliv har, og at dit opholdssted bestemmer over dig. Det er sådan at der er nogle aldersgrænser for børn og unge rettigheder, hvilket betyder at indtil de når en bestemt alder, så er det deres forældre - eller i nogle tilfælde en anden voksen med værgemyndighed, som bestemmer. Det første sådan rigtige skel sker når du er 15 år, hvor du, ifølge loven, må mange flere ting end tidligere. Det næste skel er 18 år, hvor du bliver en myndig voksen - og selv må bestemme det hele. Du kan læse mere om dine rettigheder her

Når det så er sagt, så betyder det ikke at du slet ikke har noget at skulle have sagt. Du er jo et menneske med behov for og ret til privatliv ligesom alle andre, og jeg tænker egentlig at det bedste ville være hvis du kunne lave nogle aftaler med dit opholdssted, om hvad du gerne vil og hvad de mener at du må. Sådan at I finder nogle regler som alle kan leve med, for det er jo bare vildt træls for dig, hvis du skal gå rundt og føle dig overvåget/kontrolleret. Men de er, så længe du er på opholdsstedet og under deres ansvar, din værge og har myndighed over dig indtil du fylder 18 år. 

Du spørger også ind til om der findes nogen som kan hjælpe, når man oplever at de voksne slet ikke lytter. Og det gør der heldigvis. Børnetelefonen har et gratis tilbud om at man kan få en bisidder. Det betyder at der kommer en voksen med til møderne som er der for din skyld! En som lytter til dig og hjælper dig med at forstå det der bliver sagt - og også med at du får sagt det du gerne vil sige. Du kan læse mere om bisidderordningen her

Jeg håber at du vælger at tage en snak med din kontaktperson eller pædagogerne på opholdsstedet om at du føler dig overfuset og uden privatliv, men jeg vil også anbefale dig at se om du kan få en bisidder til at støtte dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Signe