er det ok at gå uden bh?

brevkassespørgsmål

er det ok at gå uden bh?

brevkassespørgsmål af
Janni
18 år
Oprettet 1 år 6 måneder siden

Hejsa, Jeg står i lidt af et problem, da jeg gerne vil stoppe med at bruge bh. Jeg synes at bher er meget ubehagelige, selv dem som passer mig ret godt. Men desværre, det tøj jeg har på til dagligt (af sommer tøj), kan ikke helt skjule mine brystvorter. Mit tøj er ikke lavet til at være gennemsigtigt, men da mine brystvorter er lidt mørkere i det, kan man godt lige ane et par mørke cirkler på min trøje, altså mine brystvorter. Det er ikke super tydeligt, men det kan godt ses. Jeg har faktisk ikke noget imod at det kan ses, eller at man kan se omridset af mine brystvorter. Jeg vil bare gerne have tøj på som jeg føler mig tilpas i, så det kunne rage mig hvis andre kigger. Tilgengæld ved jeg ikke hvor lovligt det er, hvis man kan se lidt af brystvorterne gennem toppen, ude i det offentlige (ikke kun omridset). Det er jo ikke fordi jeg går nøgen rundt eller i nærheden af det, men man kan godt ane det. Jeg vil virkelig gerne gå uden bh, og jeg har ikke lyst til at købe alt det som nipple stickers. Men jeg er lidt bange for at med det tøj jeg har, så må jeg ikke vandre rundt i det offentlige uden en bh, så længe at jeg ikke er fuldstændig dækket til. Jeg kender ikke lige nogen som har stået i min situation og hvad lovgivningen kan sige om sådanne ting.. Jeg har bare ikke lyst til at gøre noget mærkeligt eller forkert, eller havne inde under blufærdighedskrænkelse eller andet sexuelt kriminalitet.

Svar: 

Hej Janni

Hvor er det godt du skriver og spørger, når du bliver i tvivl. Jeg kan heldigvis give dig et helt enkelt og meget præcist svar. 

Det er dig, og kun dig der bestemmer om du vil gå med bh elller uden. Om det betyder at dine brystvorter kan ses gennem dit tøj, er fuldstændig uden betydning. 

Det er INGEN situationer hvor synlige brystvorter gennem tøj er i konflikt med lovgivningen. 

Så din beslutning handler alene om hvad du har det godt med, og hvis du lander på at det bare fungerer bedst for dig, uden bh, så er du uden nogen form for tvivl i din gode ret til det. 

De bedste hilsner Pedro 

Pedros billede
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program