Er det normalt?

brevkassespørgsmål

Er det normalt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 2 uger siden

Hej Cyberhus

Jeg er 14 år og jeg er ikke sådan helt kommet i puberteten endu. har fået et par hår så tror i at jeg måske ku' have fået en lille busk der ned enden jeg skal i 9 klasse (går i 8)

Den anden ting er at når jeg hiver mit fårhud tilbage er der stædig noget der sidder fast på mit pik hoved, ville lige hører om der er normalt. Har hørt at det skulle gå væk når den vokser men er ikke helt sikker.

MVH en dreng på 14år

Svar: 

Kære dig,

Puberteten er altid en lidt usikker periode, og den kan se helt forskellig ud fra person til person. Nogle får en masse hår meget tidligt, mens andre er noget ældre før, der sker det store. Selvom man kan blive nervøs, er der ofte ingen grund til bekymring. 

Du skriver, at når du trækker forhuden tilbage, sidder der stadig noget fast. Det er svært for mig at afgøre helt præcist, hvad der sidder fast og hvor meget. Forhuden sidder fast til pikhovedet med pikstrengen, og den skal altså ikke kunne trækkes tilbage. Forhuden i sig selv skal man dog gerne kunne trække helt tilbage, bla. så man kan vaske sig ordentligt. 

Som du skriver, så kommer det gerne med alderen, at man kan hive forhuden helt tilbage, og det kan godt være noget, der skal behandles, hvis man ikke kan. Det kan være godt at øve sig i at trække den tilbage, men det må ALDRIG gøre ondt. Bliver det ved at være svært at trække den tilbage, så synes jeg du skal gå til lægen. Behandlingen er ofte at man får en bestemt creme at smøre med, som skal hjælpe. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar! Du kan læse mere om forhud her

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program