Er der noget galt med miq ;s?

brevkassespørgsmål

Er der noget galt med miq ;s?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 8 måneder siden

Hejsa Ville bare liqe stille diq det her spørgsmål da jeg har et problem omkring og spiuse frokost i skolen! Jeg kan ikke spise min frokost og derfor taber jeg miq rigtig meget og når det angår andre steder hvor vi ikke er i skole og skal have frokost der så kan jeg altid godt spise det ... Så mine spørgsmål er: Er der noget galt med miq? Har jeg i såfald spiseforstyrelser? Hvorfor kan jeg ikke spise min mad i skolen? Hilsen det Forvirrede ;s

Svar: 

Kære pige 12 år.

Tak for dine spørgsmål.

Jeg bliver lidt betænkelig ved, at du skriver du taber dig rigtig meget, fordi du ikke spiser frokost i skolen !

Jeg ved ikke hvor meget du vejer og hvor hurtigt du har tabt dig og jeg kan ikke ud fra din mail svare dig på, om du har en spiseforstyrrelse.

Mad og følelser hænger tit sammen. Hvis du i en periode er optaget af andre ting. Det kunne for eksempel være forelskelse, hvis du er ked af det eller vred på en, så kan det fylde så meget inden i en, at man ikke kan mærke at man er sulten.

Jeg kan ikke svare dig præcist på, hvorfor du ikke kan spise din mad i skolen, men det kan f.eks. handle om, at du ikke er helt tryg ved at sidde og spise sammen med dine kammerater.

Snakker I meget krop og sundhed i din klasse ?

Eller er spisepausen kort tid for dig til at spise i?

Det kan også hænge sammen med, at der sker så meget i skolen at du slet ikke kan slappe af når du skal spise frokost.

Bliver du sulten når du komme hjem fra skole og får lyst til at spise på det tidspunkt?

Jeg synes det er rigtig vigtigt at du snakker med dine forældre, eller en anden voksen du har tillid til. Det er vigtigt at du sammen med en voksen finder ud af hvorfor du ikke kan spise og det er vigtigt at du ikke taber dig "rigtig meget".

En anden god ide er også at snakke med din lærer om det.

Dbh Else Marie

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program