Kære Pige på 13 år!

Hvor er det godt du skriver. Jeg tænker ikke der er noget galt med dig, men at  være genert kan være meget ubehageligt. 

Du skriver, du bliver ked af det. Det kan jeg godt forstå, fordi du er nysgerrig. Du vil gerne stille folk spørgsmål. Første skridt på vejen er, at du gør noget andet end du plejer og det har du gjort. Du har skrevet herind. Det er sejt.

At være genert er en ud af mange følelser du har hverdag. Hos dig har genertheden altid fyldt meget. Du er i puberteten, hvilket betyder, at følelserne lige nu er mere intense. Derfor kan genertheden få det sværere i en periode, fordi du er mere opmærksom på at passe ind i skolelivet og til sociale arrangementer. 

Det er ofte de mennesker der er meget udadvendte vi lægger mærke til. Det er dem der fylder i en forsamling, og hvis man selv er meget genert, kan de mennesker der er mere udadvendte virke til at være meget mere selvsikre. Men sådan behøver det ikke være. 

At være meget udadvendt kan være en strategi til at håndtere en indre usikkerhed. Det lyder måske mærkeligt, hvis man selv er meget genert, og man netop ville ønske at man kunne være mere åben. Men ligesom man kan være meget stille og genert fordi man føler dig usikker, så kan man vælge den helt modsatte strategi, og være den der taler mest og højest for ikke at afsløre at man faktisk er meget usikker. 

Når det så er sagt så er der også bare forskel på os mennesker. Nogle er meget udadvendte, og trives rigtig god times at være det. Andre er mere introverte eller indadvendte...og det er der ikke noget galt i. Du skriver at du gerne vil spørge om noget mere, og det er også rigtig godt. Når jeg skriver at det er okay at være introvert, er det bare for at sige, at du ikke behøver føle dig tvunget til at være på en bestemt måde, fordi du tænker at man skal være mere udadvendt, for at være god nok. 

Som jeg startede med at skrive er det helt naturligt at du bliver meget opmærksom på din generthed, nu hvor du er kommet i puberteten. For man bliver bare mere opmærksom på sig selv, og for det meste også meget mere selvkritisk, når man går fra at være et barn, til at være ung. Hvis du er meget fokuseret på din generthed, og at du har det svært i blandt mange mennesker, så kan det i sig selv få problemet til at vokse. 

Det her med at du bliver socialt akavet, er noget du oplever og ser fordi du er så opmærksom på det. En stor del af det, at det bliver akavet er jo netop at man bliver fokuseret på hvad de andre tænker og mener. Jeg kan garantere dig at andre ikke tænker over det på samme måde som du gør. Mange vil slet ikke tænke at du gør eller siger noget akavet. Og flere af dem, som du tænker har styr på det...de føler sig præcis lige så akavede som du gør. 

Så start ud med at give dig selv en chance. Du er god som du er. Fedt hvis du gerne vil øve dig på at være mere åben, men start med at stille lidt mindre krav til hvordan og hvor hurtigt.

Start måske med et mål om at du vil stille ét spørgsmål til ét menneske næste gang du skal til noget. Hvis du ved hvem du skal være sammen med kan du måske forberede hvad det kunne være du kunne spørge om. Det kan også være du selv har en interesse, som du kan sige noget om. Alting kræver øvelse, og noget kræver masser og masser af øvelse. Og måske virker det ikke første gang. Det er helt okay. Du har altid været genert. Det er en del af dig som er helt okay. Nu vil du gerne arbejde mere målrettet med din generthed, og det er som sagt også godt. Men husk at det tager tid, og du skal nok komme i mål, hvis du tager det stille og roæigt og tager mange små skridt. 

Gode tanker Maya