Er den “udskudt”?

brevkassespørgsmål

Er den “udskudt”?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 4 måneder siden

Jeg har læst at ens menstruation og det der, kan blive forsinket hvis man dyrker meget sport.. Jeg rider sådan ca. hver evig eneste dag, og det skal siges, at jeg ikke har fået mens endnu. Kan min være forsinket?..

Svar: 

Hej med dig

Godt du skriver!

Jeg kan godt forstå, det måske fylder lidt hos dig. Især hvis pigerne omkring dig begynder at få deres menstruation.

Det tidligste tegn på puberteten er udviklingen af bryster, efterfulgt af hår under armene og i skridtet og en vækstspurt. Det er først i tilfælde, hvor der ingen pubertetstegn er og ingen menstruation ved 14 års alderen, at man gerne vil finde ud af, om pubertetshormonerne er, som de skal være. 

Det er sandt, at bl.a. ekstremsport og ekstrem undervægt kan påvirke hjernen og dermed udskillelsen af hormoner, men det tror jeg bestemt ikke er tilfældet hos dig. Hvis du ellers har tegn på puberteten, er jeg sikker på, at menstruationen nok skal komme. Visse piger er også først 15 år, når den debuterer.

Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål. 

 

Venlig hilsen

Louise

LouiseUs billede
Louise fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program