Er bange
Er bange
Hej.
Jeg har det ret skidt for tiden. Jeg går i 9. og har en del venner, men allesammen er fra min klasse. Folk driller mig nogle gange med jeg ikke har venner ude fra klassen, hvilket er rigtigt. Jeg har det ret dårligt med det, fordi jeg kan ikke rigtig ændre det. Jeg er vildt bange for at møde nye mennesker. Dagen før jeg skal møde nye mennesker har jeg svært ved at falde i søvn da mit hjerte banker så hurtigt. Når jeg så træder ind i et sted med fremmede føles det nogle gange som om hele min krop bliver dækket af et kløende tæppe. Hele min krop begynder at klø, og jeg får et vildt rødt hoved. Jeg stammer også i samtaler, hvilket er skidt fordi det får mig bare til at midste selvtilliden endnu mere.
Det er specielt slemt fordi jeg er i en alder hvor det forventes at man tager et skridt forud og gør sådan nogle ting. Jeg er virkelig bange for at få et arbejde. Jeg er virkelig bange for at starte på en ny uddannelse, hvilket jeg er nødt til. Jeg er bare bange. Jeg ville ønske jeg bare kunne leve det livet i øjeblikket istedet for at bruge al min tid på at være bange for hvad der kommer til at ske i fremtiden. Hjælp pls.
Hej og mange tak for dit spørgsmål!
Jeg kan forstå på dit brev, at du kan blive meget nervøs, når du møder nye mennesker eller oplever nye ting. Nervøsitet er en helt naturlig følelse at få, fordi kroppen og psyken forbedrerer sig på de nye ting, der skal ske. Du nævner det selv meget godt, når du skriver, at du bliver bange for, hvad der kommer til at ske i fremtiden, og det er præcis det, som nervøsitet handler om. Når man bliver nervøs, kan kroppen reagere på mange måder: man kan få hjertebanken, begynde at svede, få kolde hænder osv. Der findes mange forskellige symptomer herpå og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man agerer. Nervøsitet er en ting, der følger os gennem hele livet, men den kan især forekomme i teenagealderen, hvor man stadigvæk er ved at finde ud af, hvem man er og hvad man står for. Jeg kan dog godt forstå, at du er træt af at være nervøs, derfor vil jeg her komme med nogle konkrete råd til, hvad du kan gøre.
Mit første råd til dig er at tale med en anden om din nervøsitet. Det kan være din mor eller far, din lærer eller en god ven. Det vigtigste er blot, at det er en person, som du har lyst til at betro dig til. Hvis du eksempelvis vælger at snakke med en af dine klassekammerater, så kan det måske være, at du finder ud af, at de har det på samme måde? Det kan også være, at de ikke har det sådan, men at de i stedet kan komme med nogle gode råd? Det kan nemlig være rart at tale med nogle på sin egen alder i ny og næ.
Mit andet råd er at tænke "Hvad er det værste, der kan ske?". Når man bliver nervøs, så frygter man det værste scenarie, men for det meste, så ender det ikke med at blive så slemt, som man tror. Du skriver eksempelvis, at du i din nuværende klasse har en masse gode venner. I mine øjne er dette et tegn på, at du er god til at have venner, så måske får du også let ved at få nye venner?
Afslutningsvis vil jeg sige, at du skal huske på, at der er en grund til, at du har fået en masse gode venner i klassen. Det er en god indikator på, at du er rar og behagelig at være sammen med, hvilket er vigtigt at minde sig selv om, når man får nye venner. Du er nemlig god nok, som du er!
Held og lykke i fremtiden!
Med venlig hilsen
Mathilde fra Cyberhus