Hej igen

Jeg synes, det er rigtigt svært at give dig et svar. Jeg kan godt høre, at du føler, at du slet ikke bliver hørt, og det er bare ikke rart, når det er sådan, du har det.

Jeg kan se på det, du skriver, at det ikke er en mulighed, at du kan bo hos din mor. Så er det vigtigt, at du prøver at tænke på, hvad der så ville være det næstbedste. Det ved jeg er svært, men det er jo ikke i orden at forlange noget af din mor, som hun ikke kan.

Det, der er vigtigt, er, at du får snakket med nogle af dem, som er omkring dig, for at få dem til at forklare dig, hvorfor de mener, at det er det bedste for dig at være, hvor du er. Lige meget om du ikke er enig i det, så er det bare det vigtigste, at du forstår, hvorfor de siger, som de gør.

Kender du ikke en voksen, som du har tillid til, og som kan hjælpe dig med at få kontakt til din sagbehandler og gå med dig til møde med din sagsbehandler (det hedder en bisidder)? Der kan I få en snak om, hvad det er, der gør, at de alle sammen mener, at det er bedst for dig, at du er der, hvor du er ...  

Sagsbehandleren skulle gerne have lavet det, der hedder en handleplan. Det er en plan for, hvad det er, der skal ske med dig i fremtiden. I den plan er der et mål, og det mål skulle du jo gerne kende, så du ved, hvad det er, du kan se frem til ...

Hvis du ikke selv kender en voksen, som kan være din bisidder, synes jeg, du skal kontakte et af de steder, jeg fortalte dig om i mit sidste svar.

Med venlig hilsen 
 
Sisse