Dernede

brevkassespørgsmål

Dernede

brevkassespørgsmål af
Isabella
15 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej jeg er en pige på 15 og kan ikke lide den måde mine kønslæber (tror det heder det) ser ud de er mørke og de er lidt lange i det og er bange for at drengene ikke ville have mig eller vis de ser mig dernede at de vil tænke ad fordi når jeg ser nogle af de andres pigers så har de små kønslæber er der en måde som de kan blive mindre på? Håber i kan svare på mit spørgsmål

Svar: 

Hej Isabella.

Du er i puberteten, derfor er dine kønslæber vokset. Det er helt almindeligt. Måske er de andre pigers kønslæber ikke vokset endnu. Alle pigers krop vil under puberteten udvikle sig forskelligt. Det gælder både skamlæber, kønsbehåring, bryster, og kropsformen. Men det kan være meget overvældende at se sin krop i så store forandringer, og derfor bryder du dig ikke om, hvordan dine kønslæber er vokset.

Du kan ikke rigtig gøre noget ved størrelsen på dine kønslæber. Det er nemlig ikke lovligt i DK at ændre på sine kønslæber. Du kan læse mere på http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/koenslaeber.aspx

Jeg tror den bedste gave, du kan give til dig selv er at sige, det er min krop, sådan ser den ud. Der er mange piger, der ser ud som dig, og drengene vil helt sikkert ikke tænke over det, og vil kunne lide dig, som den du er.

Jeg ønsker dig lykke til med at elske din krop. 

Hilsen Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program