Den forrvirede pige

brevkassespørgsmål

Den forrvirede pige

brevkassespørgsmål af
Kan han eller ej??
16 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

 

Hej jeg er en pige på 16 år og går i 9 klasse. Er mega forvirret om denne her dreng kan lide mig fra min klasse. 

 

(Har kun gået på skole i ca 6 måneder og fra dag 1 har drengen sagt en hele masse søde ting til mig,og har haft drillet mig for sjovt) og givet mig et kaldenavn.

 

Denne her dreng bliver ved med at kigge på mig i timerne og prøve at få øjenkontakt med mig heletiden i skoletiden. Drenge som går i min klasse blive også glad når vi fx er sammen på skole. Eller i gruppe sammen. 

 

Han bider sig heletiden i læberne også kigger han på mig, (det skal lige siges at han har haft sagt at han synes at mine læber er pæne, og at jeg ikke har nogle bumser i ansigtet 

 

Da vi havde projektuge sad mig nogen andre på biblioteket og hyggede os vi var 2 drenge og 3 piger vi sad bare og grinede. Så går jeg så hen for at hente min computer i det andet rum pludselig da jeg så er på vej ud står han så der! Han begynder så med at fortælle at han har feber og har det dårligt. (Skal lige siges at det havde han sagt heledagen) da jeg så går ud for rummet følger han så efter mig og begynder at snakke om hans mors arabiske mad, her begynder jeg så med at snakke. Så går jeg hen til et bord fordi jeg skulle lave min logbog,

 

Så spørger jeg ham så om han ikke skulle lave hans han svarer ja og begynder så, Jeg sætter mig så foran ham ved bordet. Og pludeslig kigger han så mig i øjenene og vi får så øjenkontakt, her spørger han så om hvis vi ikke skulle kysse!! Jeg svarer så det tror jeg ikke. Pluselig kommer alle fra klassen fordi vi har fri og mig og drengen går så ud han bliver bare ved med at snakke med mig på vej ud derfra. Der siger han så til mig at jeg ikke skal spille Kosbar. Da vi så går derind i klasse sidder jeg så nede ved sofaen og han sidder så ved sidden af mig. så siger jeg så ej hvor er her varmt fordi jeg havde jakke på og fordi klassen var varm 

han svar så ja måske er det fordi jeg er her! 

 

Og her idag i bussen på vej hjem fra idræt kigger han så på mig helevejen tilbage fordi jeg så har mit krøllede hår ude som jeg ikke plejer at have ude. Han kigger så på mig og begynde med at smile og fortælle om at han skal klippes og Om hvad han skal lave i weekenden.

Da vi så går til time gå min gruppe ud på gangen og det gøre hans gruppe også, pludselig begynder han så med at tage sin trøje af og begynder med at kigge han mod mig.

 

Hans venner er pludselig også begyndt med at snakke til mig.

 

 

Er det fordi han bare vil lærer mig bedre at kende? Eller fordi han er vilde med mig? (Forresten kan godt lide ham!!)

Svar: 

Kære "forvirrede pige"

Jeg tror rigtig mange unge kender til det med, at man ikke helt kan gennemskue en drengs signaler, og jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret over de ting den her dreng gør og siger til dig.

Når du skriver, at den her dreng prøver at få øjenkontakt med dig i timerne og gerne ville kysse dig, så synes jeg det lyder til, at han fliter rigtig meget med dig. Når man flirter, så kan det både handle om, at man er tiltrukket af den anden, eller at man er nysgerrig på at lære den anden person bedre at kende. Flirt et lidt en form for socialt spil, hvor man søger hinandens kontakt, men uden at man helt ved, hvad den andens hensigter er med kontakten. Det kan være helt uskyldigt, men det kan også være fordi, man faktisk er lidt vild med den anden person. Det er derfor svært for mig at give dig noget klart svar på om han "bare" vil lære dig bedre at kende, eller om han faktisk er vild med dig. Men når han kigger på dig i timerne og gerne vil snakke med dig, så viser han helt sikkert en form for interesse, der tyder på, at han synes du er sød og spændende at lære bedre at kende.

Du skriver til slut, at du godt kan lide ham, så derfor vil mit bedste råd være, at du fortsætter med at snakke med ham og flirter tilbage, så han mærker, at du er interesseret. Selvom han måske lægger op til det igen, så skal du vide, at det er helt ok at sige nej til at kysse med ham. Det skal du kun gøre, hvis du har lyst og synes, at det kunne være dejligt at kysse med ham. Det er helt naturligt, at man først har lyst til at kysse med en dreng, når man kender ham bedre og måske er mere sikker på om han kan lide en eller ej. 

Hvis du kan mærke, at det er rart når han kigger på dig, eller snakker til dig, så skal du helt sikkert bare flirte løs og mærke efter, hvad du tænker om ham, når du lærer ham bedre at kende. I kan måske begyndte at skrive sammen eller have kontakt på de sociale medier, da det også giver en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Det kan også være, at du på et tidspunkt synes det kunne være rart at snakke med ham på tomandshånd, og så kan du måske spørge ham, om han har lyst til at lave noget efter skole. Det behøver ikke være hjemme hos hinanden, men kan eksempelvis være, at I mødes til en gåtur, tager i biografen eller laver en fælles interesse sammen.

Selvom jeg ikke svarer direkte på dit spørgsmål, så håber jeg du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig pøj pøj med det hele.

De bedste hilsner

Maren

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program