De kigger-skal jeg sige noget

brevkassespørgsmål

De kigger-skal jeg sige noget

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 1 uge siden

Jeg går på en skole ligsom alle andre på 13 jeg går i syvende klasse og er begyndt at få former og sådan noget men bare jeg har en lidt stram trøje eller bukser på så glor drengene og det er ikke bare dem i min klasse men også fra ottende og niende mit spørgsmål er om i syndtes jeg skal sige noget til dem eller bare lade det ske

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig ubehageligt at opleve, at andre er begyndt at kigge på dig og dine former. I forvejen kan det være en stor forandring, man selv lige skal vænne sig til, og det gør det ikke nemmere, når man også skal forholde sig til andres blikke og opmærksomhed. 

Det kan være svært at sige fra overfor andres blikke, særligt hvis der ikke bliver sagt noget. For i princippet gør drengene ikke noget forkert, hvis de blot kigger lidt, da de nok også skal vænne sig til pigernes forandringer omkring dem. Det er meget naturligt, at drengene bliver nysgerrige, når piger begynder at former, ligesom piger også kan kigge lidt for meget på drengene, når de begynder at forandre sig. Men der er selvfølgelig grænser, og hvis du synes det er decideret stirren, eller deres kiggen bliver ubehageligt for dig, så kan du overveje at smide en kommentar som, hvad de kigger på. Der er dog mulighed for, at de vil give dig endnu mere opmærksomhed, hvis du er tydelig omkring at de kigger, for så kan nogen synes, at det er sjovt at drille ved at give dig endnu mere opmærksomhed.. Så det kan også være, at du skal give det tid, for på et tidspunkt er det heller ikke spændende længere for dem. 

En anden mulighed er at snakke med en lærer om det. For det kan også være, at det er nødvendigt, at en der er nogle voksne, der tager en snak med drengene om at de kigger for meget. Du er nok ikke den eneste, der oplever det, og det skal ikke være ubehageligt for dig at gå i skole, hvor du går og frygter de andres blikke. Det kan være nemmere, hvis en lærer tager en snak, for ingen behøver at vide, at det kommer fra dig. 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine tanker. 

Mange hilsner
Laura

LauraPernilles billede
Laura har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program