Til Anni.

brevkassespørgsmål

Til Anni.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej Anni. Du for lige det her indlæg, du er den person jeg mest stoler på inden på cyberhus. Så du bliver nød til at hjælpe mig, vi skal have statusmøde på fredag den 1/10. det har jeg ikke noget imod, men min mor er inviteret, og jeg har bare slet ikke lyst til at se hende overhovedet, bare tanken om hende gør mig sur/for jeg det dårligt over. Men jeg tror også bare hun vil have mig et andet sted hen, fordi hun hellere ville se at jeg var på et behandlingshjem, men det skal jeg self ikke fordi jeg er glad for at bo der hvor jeg bor. Men jeg har ikke lyst til at komme med til det møde når min mor skal med, så vil jeg 1000 gange hellere i skole, for jeg VIL BARE IKKE SE DEN IDIOT IGEN. Og pædagogerne siger bare at hun skal med, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg bare blive væk. Seriøst hjælp mig! Det er kun dig jeg vil have et svar fra  Er mega forvirret, hvis man kan føle det. Jeg håber ikke min mor ser det her, for hun tjekker alt hvad jeg skriver i cyber verden. Smil Fra Felicia.

Svar: 

Kære Felicia,

Jeg vil gerne svare på dit spørgsmål. Mit helt korte råd til dig er det samme som pædagogens:

Deltag på statusmødet, Felicia.

Lad være med at flygte. Jeg ved fra dine skriv her på Cyberhus, at du er en meget klog og reflekterende pige. Hold fast i de evner og brug dem på statusmødet! Fortæl din mor hvad du mener om hende og hvordan du gerne vil bo i fremtiden. 

Snak med din pædagog om det inden statusmødet, så hun/han kan støtte dig under mødet. Pædagogen er der for at støtte dig.

Så Felicia, tag en dyb vejrtrækning og mobilisere alle dine indre kræfter før du går ind til det statusmøde - og fortæl så din mor hvad du mener. Det er hammersvært, at få fortalt sine forældre hvad man mener om dem, men det er det eneste rigtige at gøre.  Først der kan du håbe på en forandring til det bedre med din mor.

Held og lykke med det hele og et smil herfra,

Anni M.
Cyberhus 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program