Spørgsmål til Niels Christian

brevkassespørgsmål

Spørgsmål til Niels Christian

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej håber lige det Niels Christian som svare på denne her. 

Nu sagde du at Eva F.eks ikke måtte give hendes e-mail ud, fordi det vil i ikke have!

Hvordan kan det så være, jeg har set en voksen her inde fra, hvor hun skrev hende e-mail sidst i brevet. Så personen som have skrevet brevet kunne kontakte hende?! For det måtte man jo ikke?! 

Det giver ingen mening jo?! 

 

Undskyld hvis mit spørgsmål er dumt.

Svar: 

Hej Anonym

Dit spørgsmål er bestemt ikke dumt. Der hvor du har set et svar med rådgiverens mail har været i brevkassen omkring voldtægt og seksuelle overgreb. De rådgivere der sidder i den brevkasse er ikke frivillige rådgivere ligesom det er i resten af brevkaserne, men i stedet psykologer fra Center for voldtægtsofte i Aarhus. 
Lige præcis den brevkasse er et samarbejde mellem Cyberhus og Center for voldtægtsofre som har til formål at give børn og unge en chance for at tage et forsigtigt første skridt til at få kontakt til psykologerne hos Center for voldtægtsofre hvis de har brug for hjælp men ikke har mod på at kontakte centeret direkte. Hvis psykologerne i den brevkasse mener at den unge har brug for mere hjælp kan de derfor godt finde på at give deres mail videre så den unge kan kontakte dem hos Center for Voldtægtsofre. 

Måske lyder det som det samme som du beder om, men det er det ikke helt. Når psykologen fra Center for voldtægtsofre giver sin mail videre er det som psykolog på centret og derfor er psykologen underlagt nogle regler der skal garantere den unges sikkerhed i den kontakt de har bagefter. Ganke enkelt fordi psykologen skriver sin arbejdsmail og har kontakt til den unge bagefter som en del af sit arbejde. 

Eva er omvendt frivillig på Cyberhus og det betyder at hun ville være en privatperson hvis I skrev sammen på hendes egen mail. Og så er der ikke længere nogen regler der kan garantere hverken din eller hendes sikkerhed. 

Så derfor er det desværre ikke en mulighed at du kan skrive med Eva udenom brevkassen. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program