Søge funktion?

brevkassespørgsmål

Søge funktion?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus.

Først vil jeg lige sige, at jeg er super glad for jeres hjemmeside og har fået rigtig meget hjælp herfra. 
Mit spørgsmål er, om det er muligt at i kan lave en søge funktion herinde? Altså hvis nu man har brug for hjælp eller råd til en eller anden ting, fx. som at stoppe med at pjække, eller at få venner osv. så kunne man søge på det og se, om der i forvejen er andre der har spurgt om det samme, før man selv skriver et brev?

Tænkte bare at det ville være nemmere både for jer og dem der bruger hjemmesiden :)

Svar: 

Hej med dig

Mange tak for dine pæne ord til os. Det er skønt at vide at vi kan være med til at hjælpe :)

En søgefunktion er helt sikkert en god idé. Vi har allerede en søgefunktion i toppen af siden, men vi arbejder stadig på at gøre funktionen endnu bedre. 

Til venstre for Cyberhus ikonet har du på mobil og tablet et lille forstørrelsesglas. Hvis du trykker på det åbner et søgefelt sig, hvor du kan skrive hvad du søger på. Hvis du sidder på en laptop, kan du se hele feltet ved siden af Cyberhus ikonet hele tiden. 

Vi har vildt meget indhold på siden, så sørg for at skrive så præcist som muligt, når du søger. På den måde får du de bedste resultater. På listen over resultater kan du så se om det er brevkasse, forum, artikler eller måske noget helt andet der dukker op. 

Med så meget indhold som vi efterhånden har på siden, så kan resultaterne som en søgning giver godt virke lidt blandet og rodet nogle gange. Men vi arbejder som sagt på at forbedre det. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program