Hjælp til musik

brevkassespørgsmål

Hjælp til musik

brevkassespørgsmål af
Laura
18 år
Oprettet 8 år 4 uger siden

Hej 

Jeg er en pige på 18 år. Jeg har igennem hele mit liv elskede musik og har altid haft en drøm om at arbejde med det. Jeg føler når jeg synger er jeg i en anden verden og det gør mig glad. Jeg går lige nu i 2g, og har musik som mit hovedfag, min lærer synes jeg synger godt, så jeg har igennem en længere periode tænkt over at skrive en sang og prøve at sende den ind. Men jeg er begyndt at have min tvivl omkring det.

1. jeg er bange for at min stemme ikke er speciale nok

2. at det jeg skriver ikke er godt nok

3. at den optagelse kvalitiet jeg kommer med ikke er god nok

Jeg har nemlig et problem, men at jeg ikke har udstyret til at optage tingene. Og er bange for det lyder forældreligt. Jeg har også skrevet en tekst, men ingen af mine venner er de store sang stjernerne. Så de ved ikke om den er god eller ej  Som jeg sagde jeg har en tekst, men har virkelig også svært ved at komme videre da jeg mangler noget kritik, er der ander som har sammen problem som mig som kan hjælp, eller kender i nogle hvor man kan få rådgiving på nettet til det eller noget. Det ville seriøst være en stor hjælp for mig.

Hilsen pige som er bange for at vise 

Svar: 

Kære pigen som er bange for at vise

Dejligt at høre hvor meget du elsker musik! Jeg synes, at det er rigtig godt, at du forfølger din interesse og drøm, og at du overvejer at sende en sang ind. Jeg kan godt forstå, at du får tanker omkring, om din stemme og sang er god nok. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du tror på dig selv i det her. Din musiklærer har sagt, at du synger godt - det tænker jeg, er en god indikator på, hvad du kan, og som det er vigtigt, du tager til dig. Jeg tænker, om du måske kunne tage en snak med din lærer omkring det? Han/hun vil sikkert kunne sige, hvor du er god, og hvad du kan videre arbejde med. Din lærer vil måske også kunne sige mere om, hvor du eventuelt kan modtage ekstra sangundervisning eller hvordan/hvor du kan optage din sang i god kvalitet. Måske din lærer også vil kunne læse en af dine tekster igennem og give lidt feedback? Det er ikke sikkert, at din lærer har tid til at svare på det hele, men du kan altid prøve at høre. Jeg tænker i hvert fald, at det er forsøget værd. Ellers kunne et alternativ være at du kontakter en sangunderviser og får noget konkret feedback på din stemme. 

Du skriver, at ingen af dine venner er de store sangstjerner, og at de derfor ikke ved, om du er god eller ej. Jeg tænker, om du måske alligevel kan synge foran en af dine venner? En du er tryg ved, har tillid til og som du ved siger sin ærlige mening? Selvom dine venner ikke selv synger, så tænker jeg godt, at de vil kunne høre, om du synger rent og om det lyder godt. Har du mon en ven i tankerne? Hvis du har, tænker jeg, at det vil være godt, at I bare er jer to, når du synger. Det kan måske være lidt sårbart og grænseoverskridende at skulle synge foran en god veninde og eventuelt tage imod kritik. Oplever du det? Det tænker jeg i hvert fald, at det kan være. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du siger, at du gerne vil have hendes ærlige mening. Måske du kan få hende til at nævne én god ting og én ting, du kan arbejde videre med? 

Jeg ved desværre ikke, om man kan få rådgivning på nettet omkring sangtekster. Mit bedste bud vil være, at du kontakter en sangunderviser/sangskriver i dit lokalområde. De vil helt sikkert kunne hjælpe dig - enten selv eller med en henvisning til et andet sted. 
Held og lykke med det. 

De bedste hilsener Pernille

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program