gruppechatten

brevkassespørgsmål

gruppechatten

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 4 måneder siden

hej 

jeg vil gerne vide en ting om gruppechatten.

hvis man bliver udelukket derfra så kan man ikke komme ind i den senere på aften. Det er virkelig dårligt synes jeg synes godt i kunne lave det om så man godt kan komme der ind igen hvis man bliver udelukket.

også ville jeg gerne høre om gruppechatten kunne holde åben om torsdagen igen fordi jeg aldre har tid til at komme ind i den om tirsdagen så det ville være godt hvis den kunne holde åben igen om torsdagen.

Svar: 

Hej med dig

Tak for dine spørgsmål. Det er rigtig godt at du skriver når der er noget du er blevet i tvivl om i forhold til gruppechatten.

Som jeg forstår det så undrer du dig over hvorfor man ikke kan komme ind i chatten igen, hvis man en gang er blevet udelukket. Når vi udelukker en ung fra en chat, altså smider den unge ud, så har vi altid givet nogle advarsler inden. Det kan være at man ikke har talt ordentligt til de andre eller at man ikke overholder regler om anonymitet. Man bliver kun udelukket hvis man ikke overholder reglerne, efter man er blevet advaret et par gange. Vi udelukker altså ikke lige med det samme og vi gør det kun når vi vurdere at en ung ikke har lyst til at overholde reglerne vi har på gruppechatten. På den måde bliver dem der gerne vil snakke ordentligt sammen med hinanden ikke forstyrret.

Det er rigtig ærgerligt at du ikke kan bruge gruppechatten om tirsdagen, hvor vi lige nu har åbent. Det er lidt forskelligt hvornår vi har åbent og lige nu er det tirsdag, men det kan være at vi ændrer det til en anden dag senere på året og så håber jeg at du kan få mulighed for at bruge gruppechatten der.

Rigtig god sommer.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program