Crush på to drenge

brevkassespørgsmål

Crush på to drenge

brevkassespørgsmål af
Ida
15 år
Oprettet 2 uger 3 dage siden

Jeg har et crush på to drenge. Og jeg kan bare ikke finde ud af hvem jeg skal vælge. Og mit crush er gengældt af dem begge to så det hjælper mig ikke, for jeg kan jo så vælge hvem det skal være. De har begge to nogen rigtig gode egenskaber og jeg bliver også tiltrukket af begge to. Jeg har ligget med begge to flere gange men det har heller ikke givet mig svar for intimt passer jeg fint med begge to. Jeg kan jo heller ikke trække det i al evighed, også af hensyn til dem. Skal jeg kaste terning, skal jeg vælge ingen af dem, skal jeg vælge dem begge og fortsætte med dem begge to som venner med fordele? Jeg er SÅ meget i tvivl. Kan i give mig et råd hvordan jeg kommer ud af min tvivl?

Svar: 

Kære dig, 

Det er helt forståeligt, at du er i tvivl, når du har følelser for begge, og de begge kan lide dig.
Et godt næste skridt kunne være at tage en ærlig snak med hver af dem om, hvordan de ser jeres relation nu – og hvad de håber på i fremtiden. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, om I har de samme forventninger og følelser.

Samtidig er det vigtigt, at du mærker efter, hvad du selv har brug for i et forhold, og hvad der gør dig tryg og glad på sigt.
Hvis det føles svært at vælge lige nu, kan du også overveje at give dig selv lidt tid og rum til at tænke klart – men husk at være ærlig overfor dem, så ingen bliver fanget i usikkerhed, for det er både svært, og måske heller ikke helt fair overfor hverken drengene, eller dig selv. 

På den måde kan du skabe klarhed for både dig selv og dem – og finde ud af, hvad der føles rigtigt for dig. Og husk, at der ikke findes et “rigtigt” svar. Kun det, der føles ærligt og mest rigtigt for dig.

Mvh 

Camilla

cyberhuscamillas billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program