Bule på halsen

brevkassespørgsmål

Bule på halsen

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej. Jeg har brug for lidt rådgivning eller bare en at fortælle det til. I det sidste stykke tid, nok omkring 2 ugers tid, har jeg bemærket en bule på min højre side af min hals. Jeg har ikke halsbetændelse og føler det er en anden slags hævelse end man normalt får ved sygdom. Det er også som om jeg kan skubbe lidt til den. Eller rokke med den sammenlignet lidt med en tand. Jeg er så bange for at det er noget alvorligt, men jeg er pt i New Zealand lige nu, og hvis jeg skal have det undersøgt, skal jeg fortælle det til min mor. Og jeg vil ikke bekymre hende med sådan noget. I virkeligheden skal jeg nok bare tage mig sammen og fortælle min mor det, men min største frygt er bare at det er kræft. Jeg har selvfølgelig været inde og læse om det, men den eneste rigtige vej er jo at tage til lægen. Jeg føler mig bange og ked af det, og mangler lidt styrken til at fortælle min mor det, selvom det jo bare kan være en godartet knude. Jeg håber inderst inde at den forsvinder af sig selv igen, og at der ikke er noget ved det.

Svar: 

Kære DIG!

Du er igang med at tale om bulen. Det er sejt. Du har ret, det er kun lægen, der kan vide, hvad den bule skyldes. Mit råd til dig er at ringe til din læge i DK i lægens telefontid. Det betyder, at du skal ringe op om natten, men det tror jeg også er bedre, end at du bekymrer dig om, hvad det er. En anden mulighed er at benytte emailkonsultation.

Du skal regne med at lægen ikke kan være så præcis i sin vurdering, da han/hun helst vil se dig. Men jeg tænker, det kan hjælpe at snakke med din egen læge inden han givet vis anbefaler dig at se en læge i New Zeeland. Det er vigtigt, du får kontaktet en læge i DK eller New Zeeland hurtigt. Som du fint beskriver, det kan det være alt muligt. Det skal du ikke tage stilling til, det skal lægen.

Du er bekymret for din mor, det fortæller mig, at du gerne vil passe på din mor og ikke give hende bekymringer. Derfor tænker jeg start med at tale med lægen. 

Måske det kan være en hjælp at tænke, at når din mor ved, at lægen er igang med at undersøge din bule, så er der styr på den del. Din mor vil bekymrer sig, fordi hun vil dig det bedste. 

Jeg tror på, at du har styrken til at få den undersøgt, tænk du er så modig, at du er rejst om på den af side af jorden.

Ønsker dig alt det bedste.

Anne-Sophie 

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program