Hej, jeg kan godt se at du står i noget af et dilemma. Jeg kan forstå at du har kunnet lide den samme dreng i de her 2-2,5 år, men nu har det ændret sig og du vil bare være venner med ham. Du har skrevet det ned i et brev, som du gerne vil give til ham, men samtidig er du nervøs for at det kan ende akavet. 

Det er svært når ens følelser for en person ændrer sig, for hvordan skal man fortælle den person at man ikke længere har de samme følelser. Det sker, og det er helt naturligt at blive usikker på hvad det rigtige er at gøre. Måske kan det være en hjælp at snakke med nogen om dine følelser eller tanker om hvordan du på bedst mulig vis får fortalt vedkommende at ens følelser har ændret sig. Måske var du veninder der har gode tanker på hvordan du kunne få det sagt. 

Jeg kan godt forstå at du er nervøs for, at han fortæller sine kammerater om brevet og det dermed bliver akavet. Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal kommunikere det til den anden part. Man kan være bange for at man kommer til at såre nogen eller at det bliver akavet. Når jeg læser at du har skrevet et brev til ham, så tænker jeg at det er en god ide, med et brev,  for på den måde er du sikker på at få fortalt ham alle dine tanker og følelser.

For at undgå det bliver akavet kunne du aflevere brevet til ham personligt eller måske læse det højt for ham i stedet for at ligge det i hans postkasse. Du kan snakke med ham om at du er bange for, at det kan ende akavet og at du jo ikke ønsker det, fordi du stadig gerne vil være venner med ham. Du kan også gøre det klart for ham, at du ønsker at holde snakken mellem jer to, så der ikke er andre der får det at vide.

Det er nok svært at undgå at det kan blive en smule akavet, men det er også helt okay. Det er svært at være åben om sine følelser, overfor et andet menneske, men det er samtidig vigtigt at være ærlig, så begge parter ved hvad man forventer af hinanden og af forholdet. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Held og lykke

Kram Sofie