Breakup

brevkassespørgsmål

Breakup

brevkassespørgsmål af
anonym pige 15 år
15 år
Oprettet 2 måneder 3 uger siden

Jeg er forelsket i denne dreng, problemet er bare at han kysser vold dårligt...

Svar: 

Hej pige på 15 år.

Først og fremmest tak for dit brev i brevkassen. Det lyder rigtig dejligt, at du er forelsket i en dreng. Det kan selvfølgelig være meget frusterende, hvis den man er vild med ikke kysser så godt, som man har gået og drømt om. Der kan være flere årsager til, at han efter din mening ikke kysser så godt. Det kan være, at han har været nervøs, hvilket har påvirket, hvordan at han kysser. Det kan også være, at I har haft svært ved at finde den samme "rytme", når I kysser. Det kan sagtens tage nogle gange før, at man rigtig finder ud af, hvordan man skal kysse sammen. Så mit råd til dig er at prøve at give ham en ekstra chance, for det kan sagtens være at du om noget tid synes, at han er blevet bedre til at kysse. Det kan også være, at du kan prøve at fortælle ham, hvordan at du godt kan lide at kysse uden at du siger til ham, at han kysser dårligt, for det vil nok gøre ham ret ked af det. Så du mere guider ham på vej i den rigtige retning. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og at I finder ud af det sammen.

De bedste hilsner

Cecilie

Cecilie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program