Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Blister

brevkassespørgsmål

Blister

brevkassespørgsmål af
Klara
20 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej, jeg står med et problem jeg ikke selv kan besvare. 

onsdag morgen vågnede jeg op med en hævet læbe (indersiden af begge læber) sår i munden og blister. om aftenen føler jeg mig syg og vågner med influenza torsdag. læbens sår er mindre, men stadig med en del blister og det generer. oven i feber og blister er mine visdomstænder i undermunden ved at komme op og gør pisse ondt, kan de tre ting hænge sammen? jeg har en dårlig vane med vilje at bide min hud af indersiden af læben samt kinder, og jeg tænker at det har betydning for ovenstående? 

- Klara 

Svar: 

Hej Klara,

 

Tak for dit spørgsmål til brevkassen om blister!

 

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er rigtig svært at svare på dine spørgsmål, når jeg ikke kan komme til at kigge dig i munden, så jeg bliver nødt til at gætte lidt.

 

Min første indskydelse er, at du har en eller anden form for lokal betændelse i munden. Her kan jeg tænke på for eksempelvis en Herpes Simplex Virus. Det er den virus, der senere giver forkølelsessår - typisk på læberne omkring munden.

Du kan godt være blevet smittet første gang i din alder, selv om det oftest er børn i 2 til 3 års alderen, der bliver smittet første gang. Det smitter for eksempel ved at kysse en, der har et forkølelsessår. Hvis det er en virus-betinget betændelse kan den være smitsom og det tager typisk 2 uger fra du mærker det første til det er væk igen. En herpes førstegangsinfektion vil betyde at alt dit tandkød og slimhinder i munden vil være højrødt og ofte med hvidlige belægninger imellem tænderne, hvor der danner sig nogle væskefyldte vabelagtige små hvide området. Og det bløder, hvis du børster på det - og det gør meget ondt! Man kan også få feber første gang man får en Herpes Simplex Virus, så det kan godt tyde på, at det måske er det, som du har fået.

Man kan pode for at se, om det er en herpes virus du har fået og derefter få nogle anti-virus piller, der hjælper kroppen med at slå betændelsen ned. Betændelsen varer 1-2 uger før den går helt over og den kan starte i den ene side af munden og gå over i den anden bagefter. Det er vigtigt at børste tænder, men også at gøre det meget forsigtigt, fordi du kan rive tandkødet helt i stykker, hvis du tager for hårdt fat. Det er en god idé at bruge Chlorhexidin mundskyllemiddel imens det er der. Tandkødet heler normalt op og bliver præcist som før, hvis du ikke skader det med tandbørsten.

Hvis din krop er i meget dårlig almentilstand, kan du også få en akut tandkødsbetændelse, der ligner herpes-betændelsen. Den ses meget, meget sjældent kan også ses kun mennesker der dels er fejlernærede og har været stresset meget længe, så deres immunsystem fungerer meget dårligt. Det ses også, hvis man ikke har børstet tænder i meget lang tid. Behandlingen er forsigtige tandrensninger, skylle med klorhexidin og forsigtig tandbørstning. Også denne slags tandkødsbetændelse heler op, hvis man gør det rigtige.

Jeg tror ikke, at det som du beskriver, hænger sammen med frembrud af dine visdomstænder.

Det er som sagt umuligt for mig at gætte på, hvad det kan være uden at se på dig. Så mit råd til dig er at gå til tandlæge, forklare forløbet og få tandlægens bud på, hvad det er og hvad du kan gøre.

Held og lykke med at finde ud af det!

Bedste Hilsner

Birgitte, tandlæge.

 

BirgitteSs billede
Birgitte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program