Blandede ting

brevkassespørgsmål

Blandede ting

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej, det her bliver lidt blandet.

Jeg har skåret i mig selv i et halvt år (flere gange om ugen), hvor jeg også havde en mindre deppresion (sidste år) og blev vuderet (af sundhedsplejersken) at jeg måske havde præstationsangst. Jeg er 2 måneder clean om 6 dage (bruger 'i am sober' appen) så der er hele tiden et mål der søger for at jeg forholder mig clean. I noget tid har jeg virkelig haft lyst til at bukke under, men har ikke gjort det, da jeg ikke ville have at de 2 måneder gik til spilde. 

I en længere periode blev jeg forskrækket (følte mig lidt paranoid) hver gang jeg så min mor, eller hun kom ind i et rum. Hun har, lige siden jeg har været 7 år, bare kommet ind i mit rum brasende og pludseligt, fordi hendes tøj er i mit rum. Hun har nogle perioder hvor hun bliver meget sur, hun har et stort temperament, men noglegange føles de perioder anderledes, som om hun ikke "bare" er sur igen. Hun har før kastet en pung med mønter efter mig (hun har heldigvis sagt undskyld bagefter), skubbet mig osv. men det er jo ikke vold da det "bare" har været hårde puf, eller trukket mig hårdt et sted hen.

noglegange undre jeg mig om hun har bpd eller lign. da det virker som noget større, hun ikke selv har styr over. Det er blandt andet derfor min far og mor blev skilt (for ca 2 - 2,5 år siden). Min mors opdragelses metode er at hvis jeg gør noget imod hendes mindset, skal jeg straffes, hvis jeg opføre mig efter hendes mindset, skal jeg belønnes - hvilket i princippet virker fint, men det er som om jeg er et dyr eller hun gør det meget bogstaveligt. Når jeg prøver at sige roligt hvordan jeg har det, flipper hun ud, eller siger jeg er "decideret ond", at hun "forstår godt hvorfor jeg ikke har nogen venner." eller jeg "er så mærkelig at høre på" og så går hun ind på sit værelse og lukker døren, hvor jeg står tilbage målløs og såret. 

Jeg elsker hende ig højt, men jeg kan godt mærke at det ikke påvirket mig på en god måde overhoved og det resulterer i at jeg opføre mig rigtig dårligt over for en (eller flere) af mine venner som jeg elsker rigtig højt, og jeg undertrykker min sorg/vrede (hvis der er det rigtige ord).

Jeg har overvejet at flytte op hos min far i noget tid, da jeg er bange for min mor, men min far er tidligt pentioneret da han er skadet og får kun pentionsløn. Han har ikke råd til at have mig boende så mit liv kan fungere optimalt, for jeg er ret sikker på at min mor ikke vil betale for noget længere så. Min far er næsten altid glad og han er meget tålmodig, men når han bliver sur er han meget voldsom (han bruger ikke vold, men han banker på ting så jeg bliver rigtig bange) - så det frygter jeg sker hvis jeg flytter op hos ham. Jeg har også overvejet at sige at jeg godt vil have en psykolog eller snakke med én fra min skole, men skal i niende efter sommerferien så føler det måske er lidt dumt så sent.

Jeg ved ikke hvad mit spørgsmål er, jeg har også glemt meget af det jeg ville skrive undervejs - men jeg har brug for hjælp/råd snart..

Svar: 

Kære dig

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt forstå at du synes det hele er svært lige nu, og jeg vil starte med at sige at det virkelig er flot at du har taget kontakt til os. Jeg synes også virkelig at det er sejt at du har arbejdet med din selvskadende adfærd, og har været clean i mere end 2 måneder nu. Det er noget du virkelig kan være stolt af, og jeg håber du holder fast i det. 

I dit brev beskriver du dit forhold til din mor. Selvom jeg ikke kan sige noget om hvad din mor kæmper med, så er det tydeligt, på din beskrivelse, at der er noget hun kæmper med - og det er virkelig ærgerligt at det kommer til at påvirke dig. Du skriver at du har forsøgt at fortælle hende om hvordan du har det, men at hun ikke er åben over for at lytte til dig. Jeg synes det er virkelig godt at du har prøvet at tale med hende, men jeg tænker også at det er et stort ansvar, du tager på dine skuldre. Derfor tænker jeg på om du måske har mulighed for at få nogen til at hjælpe dig med at tale med hende? Det kunne f.eks. være din far, eller noget andet familie. På den måde står du ikke alene med det, og en anden voksen kan hjælpe dig med at tale med hende. Du har også skrevet at du tidligere har talt med sundhedsplejersken, og fordi du har haft en depression, så tænker jeg også at du har talt med din læge? Grunden til at jeg tror det vil være en god idé for dig at få hjælp til at tale med din mor, er fordi problemer i familien påvirker meget mere, end man lige skulle tro. Familien skal være en tryg og sikker base, og hvis den føles farlig, stressende eller utryg, så påvirker det ens trivsel generelt. Og det lyder til at du er meget påvirket, og at det også kommer til udtryk i dine venskaber, hvor du kommer til at opføre dig dårligt, selvom det ikke er det du vil. 

I de forbindelse hæfter jeg mig også ved at du skriver, at din mor ikke er voldelig, da det "bare" har været puf og hårdt trækkeri. Her er jeg nødt til at tro på din vurdering, for jeg har ikke set hvad der sker, men jeg synes du skal vide at vold kan være mange ting. Der er ingen tvivl om at din mor har en fysisk voldsom adfærd (kaster ting efter dig og skubber dig), og når hun, som du skriver, mener at du skal straffes, og siger grimme ting til dig (at du er ond, ikke har nogen venner eller er mærkelig), så synes jeg det lyder som psykisk vold. Psykisk vold kan gøre lige så ondt som fysisk vold, men fordi det ikke laver blå mærker, så kan man bilde sig ind at det ikke er så slemt. Men psykisk vold påvirker ens sind og ens oplevelse af sig selv, og det kan betyde at man føler sig forkert og at man ikke har nogen værdi. Måske det er følelser som du kan genkende? Hvis du gerne vil læse lidt mere om psykisk og fysisk vold, så vil jeg anbefale dig at kigge ind på brydtavsheden.dk. Det er en rådgivning som hjælper børn og unge, der er udsat for fysisk eller psykisk vold, og de kan også hjælpe dig med hvilke muligheder du har, for at få hjælp. 

I dit brev skriver du også at du overvejer at bo ved din far i en periode. Selvom du også beskriver at han nogle gange kan blive meget vred, så tænker jeg at det ville være godt for dig, med en pause fra din mor. Det er, som sagt, rigtig hårdt at være et sted, hvor man ikke føler sig tryg. Så hvis du tænker at du vil føle dig mere tryg ved din far, så synes jeg at du skal tage en snak med ham, i forhold til om det er en mulighed. Det kan godt være at han siger at det ikke er muligt lige nu, at du kan bo der fast, men måske kan du komme derhen på en ferie i nogle uger? Så kan du også få en fornemmelse af hvad det vil betyde hvis du bor ved din far. 

Til sidst i dit brev, skriver du at du overvejer at tale med en psykolog eller en fra din skole, og det synes jeg bestemt er en god idé. Selvom du skal starte i 9'ende, så er det aldrig for sent at række ud og få hjælp eller støtte. Det kan også være at de kan hjælpe dig med at finde et tilbud, som du kan fortsætte i, selv efter 9'ende. Så hvis der er en person fra din skole, som du er tryg ved, f.eks. en lærer, så prøv at tale med ham/hende om det du oplever derhjemme, og at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. Du er ikke alene, og der er flere muligheder for hjælp. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og hvis du har brug for det, er du meget velkommen i vores chat eller på sms. Så kan du få rådgivning løbende, og hurtigere end du kan få her i brevkassen. 

Mange kærlige hilsner,

Camilla

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program