Beskeder

brevkassespørgsmål

Beskeder

brevkassespørgsmål af
Sammy
12 år
Oprettet 1 år 8 måneder siden

Må man godt tage screenshot af beskeder og snapchats og sende vidre til fx ens veninde hvor den man tager screenshots af ikke ved man sender dem vidre?

Svar: 

Hej Sammy. 

Det er et godt og vigtigt spørgsmål, du stiller. Som udgangspunkt må du godt dele beskeder videre, som du selv er en del af, men det afhænger fuldstændig af indholdet i beskederne. Hvis der står hemmelig og privat indhold i beskederne, eller den eller de andre personer i beskederne kan føle sig udstillet, hvis de bliver delt til andre, så må man ikke dele det. Vi har nemlig en lov i straffeloven (§264d), som handler om, at man ikke må videredele private og personlige oplysninger, som personen kan forventes bliver holdt væk fra den "bredere offentlighed". Det gælder i øvrigt også billeder og videoer. 

Så.. Du må kun tage screenshots af beskeder og snaps og dele med fx din veninde, hvis indholdet af dem er uskyldige, forstået på den måde at personerne i de snaps og beskeder ikke føler sig udstillet eller føler de får delt privat informationer om dem. I så fald skal du spørge dem inden du deler dem, og jeg forestiller mig, at der nok ikke er mange, der vil give lov til at få delt privat information om dem. Så mit bedste råd til dig er at lade være med at videredele screenshots af beskeder og snaps, da det kan være svært at vide, hvad de personer, der er en del af samtalerne eller billederne, du deler, vil synes om det. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. 

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program