Begynde til karate

brevkassespørgsmål

Begynde til karate

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej Claus, jeg er en 18årig pige der gerne ville høre om det er for sent at starte til karate, da jeg synes at det om at begynde til en sport som 18 årig, lyder alt for gammelt. har jeg ret eller? Jeg vil utrolig gerne begynde til det, da jeg synes det er en fed kampsport + jeg træner hellere ikke længere i fitness, da jeg synes det er kedeligt, selvom jeg ved at man skal dyrke motion. Og hvis du synes jeg skal starte til det, skal jeg så vente til efter ferien? Eller starte i juni? Pt. afslutter jeg 3g om 2 måneder, så er det dumt? Da jeg også kommer til at have 8 eksamener. hilsen Guadelupe :-)

Svar: 

Kære Guadelupe

Først og fremmest tak for dine gode spørgsmål :)

Det er aldrig for sent at begynde til nogen form for sport, medmindre man af forskellige grunde ikke kan eller bør udføre den. Fx pga. sygdom.

Se lige det her klip på youtube, om en gruppe ældre damer der træner karate. Eller den her præsentation af en sort bælte i Tea kwon do, på 77 år :). Hun begyndte som 71 årig.

Det er aldrig for sent! Det er cool at tage udfordringen op, uanset alder. Derudover, giver lige netop karate en masse andet end bare god form. Det giver også selvtillid og det er altid godt at kunne forsvare sig.

Hvornår du begynder at træne, er virkelig noget du skal mærke efter i dig selv. I princippet kan karate gøre dig mere frisk og rolig i hverdagen og til dine eksamener, selv ved træning over kort tid. Men hvis du har så meget at se til, at du føler du bliver stresset af at skulle begge dele, er det måske bedst at klappe hesten til efter ferien.

Uanset hvad du vælger, syntes jeg det er fedt du fortsætter med at træne, selvom fitness er blevet kedeligt. Du vil takke dig selv for det senere :)

Pøj pøj med eksamener og træning

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program