Barndomsvenner

brevkassespørgsmål

Barndomsvenner

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej, Jeg er 18 år og går nu i 2.g og jeg er det man kalder 2. generations invandrer (vigtigt til senere) sagen er den at jeg gik på en folkeskole hvor der gik en masse andre invandrer hvor vi lavede problemer på daglig basis f.eks. ville vi gå rundt om aftenen da vi var 14-15 år og lavede alt slags hærværk. nå men i 8-9 klasse tog jeg lidt afstand fra dem og gik hellere rundt med nogen som ikke lavede kriminalitet som i dette tilfælde var danskere det havde de det ikke helt godt med men de lod mig alligevel ''gå'' Scroll frem til idag jeg startede på et gymnasium hvor jeg var den eneste invandrer i klassen hvilket jeg kun havde det godt med da jeg nød at gøre ting som man gøre sammen med ''danskere'' f.eks. Feste og drikke istedet for at ryge vandpibe og tage på netcafe. Men så i 2.g for vi at vide at der starter en ny dreng i klassen og selvfølgelig skulle det være en fra min tidligere vennekreds her opstår problemet så han har ikke nogen interrese i at gå rundt med mine venner og han har hellere ikke nogen venner i klassen så jeg føler lidt jeg er ''tvunget" til at gå rundt med ham i skolen selvom han ikke vil have noget og gøre med mig udenfor skolen. Siden han startede har de venskaber jeg har opbygget igennem 1.g på en måde blevet ødelagt og nu gider de ikke hellere ikke rigtig at være sammen med mig udenfor skolen. Så Hvad gør jeg? Skal jeg lade min ven fra fortiden blive alene og vælge at gå rundt med mine nye venner. eller skal jeg blive ved med at gå rundt med min gamle ven. da jeg har gjordt før i tiden har han sagt at jeg har solgt min sjæl og alt det der hvilket jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal sige til. jeg føler lidt at han har ødelagt alt og ønskede bare han aldrig startede her men samtidig føler jeg en vis pligt til at være sammen med ham. personligt mener vil jeg hellere gå rundt med mine nye venner end ham men ved ikke hvad jeg skal gøre derfor skriver jeg ind her. Undskylder for det lange spørgsmål men ville gerne have alle detaljer med

Svar: 

Hej med dig,

Sikke en træls situation du er havnet i. Jeg kan godt forstå, du er frustreret, og at du ikke rigtig ved hvad du skal gøre. Jeg vil prøve at komme med mine tanker til dit problem...

Du skriver, at sidste år startede på gymnasiet, sammen med en masse danskere, hvilket du har været glad for, fordi du har en fortid med kriminelle indvandrere fra din folkeskole. Nu er en af de drenge startet i din klasse, og du er i tvivl om du skal gå med ham, for hans skyld og miste dine nye venskaber, eller du skal fravælge din gamle ven, selvom det betyder, at han skal være alene.

Det allerførste jeg tænker, når jeg læser dit brev er, at man selv (i så vidt et omfang man nu kan være det) er ansvarlig for sin egen lykke. Man skal gøre hvad man kan for, at man er glad, og man skal selv tage ansvar for sin fremtid og for at gøre den så lys som muligt. Dermed vil det korte svar til dig være: jeg synes du skal vælge det, DU helst vil - og det er, at du forbliver sammen med dine nye venner. Og også fordi det ikke lyder som om du kan få et reelt venskab ud af det med ham din gamle ven, eftersom han ikke vil ses med dig privat.

Men.. Selvfølgelig vil den mest optimale løsning være, at I alle kunne være sammen på trods af etnicitet, forskelligheder, osv. Men jeg ved også godt, at det kan være svært. Derfor synes jeg dog alligevel at du et stykke hen af vejen skal forsøge. Jeg synes først og fremmest du skal snakke med dine nye venner og forklare dem den situation du føler du sidder i, ligesom du så fint gør i brevet her. At du helst vil være sammen med dem, men at du også får dårlig samvittighed over at lade ham være udenfor, når du nu kender ham, og om I måske på en eller anden måde kan forsøge at få en relation allesammen - måske dine nye venner, med din forklaring, kan få en forståelse for din situation og måske de gerne vil give ham en chance for at komme bedre ind i klassen.

Vil han ikke være en del af klassen, så synes jeg du skal fokusere på dine nye venner - og selvfølgelig være flink ved ham ellers, som jeg også tror du er. Du skal ikke være venner med én du ikke har lyst til at være venner med, når du ikke føler det bidrager positivt til dit liv. Men du kan forsøge at skabe en relation imellem dine to "modpoler" og se om det bærer noget positivt med sig.

 Håber du kan bruge mine tanker til noget!

 Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program